Abonnementsartikel

Trafikanterne på E45 rundt om Aarhus har svært ved at respektere fartgrænserne ved det vejarbejde, som entreprenøren Arkil i denne tid udfører. Faktisk har det været så grelt, at Arkil var nødt til at indstille arbejdet for en periode. Ved Politiets fartkontrol natten til tirsdag blev næsten hver tiende bilist taget med for høj fart.

Det er ikke trygt at gå og arbejde langs vejen, når trafikanterne ikke overholder de fartbegrænsninger, der af gode grunde er fastsat.

Det var årsagen til, at Arkil forrige fredag tog beslutningen om, at deres medarbejdere ikke ville møde ind på arbejde den efterfølgende søndag aften.

Entreprenøren kunne simpelthen ikke garantere for medarbejdernes sikkerhed på den entreprise, som man lige nu udfører på E45 lige uden for Aarhus.

Vejarbejde standset på grund af fartidioter

Se også:

Vejarbejde standset på grund af fartidioter

Her har Arkil siden midten af april været i gang med at forstærke midterrabatten og nødsporet frem mod udvidelsen af motorvejen, der skal ske de kommende år.

Arbejdet foregår udelukkende i aften- og nattetimerne, og mens det pågår, er kørebanen snævret ind til ét spor og hastigheden nedsat til 50 kilometer i timen.

Det er bare ikke alle, der kan finde ud af at efterleve reglerne og vise hensyn til vejarbejderne. Derfor har Arkil haft en løbende dialog med Vejdirektoratet om, hvordan man kan sænke hastigheden hos trafikanterne på strækningen.

- Vi kunne overhovedet ikke få farten ned derude med de tiltag, vi havde at gøre godt med. Trafikanterne kørte simpelthen så stærkt, fortæller Martin Servé Brunghart, der er afdelingschef hos Arkil.

 

Få adgang i 3 måneder for 175 kr.

Tag imod vores introduktionstilbud og få adgang til alle artikler på Maskinteknik.dk
Få adgang nu
Allerede abonnent?
Abonnementet fortsætter til normalpris 125 kr. pr. md. efter de første 3 måneder. Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinteknik.dk.