Lyt til artiklen:

Politiet blitzer videre ved vejarbejde på motorvej

00:00
Hastighed: ???x
01:55

Abonnementsartikel

Der er stadig problemer med bilister, der kører for stærkt ved vejarbejde på E45 i det østjyske.

De fleste står udelukkende til en bøde ved hastighedsoverskridelsen, men fire bilister kørte så stærkt, at de også får et klip i kørekortet.

Det fremgår af døgnrapporten for 31. maj fra Østjyllands Politi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tirsdag aften og nat foretog politiet igen en fartkontrol ved vejarbejdet på Østjyske Motorvej nord for krydset ved Herningmotorvejen.

Her blev i alt 28 bilister taget i at køre for stærkt i tidsrummet fra klokken 21.20 og klokken 03.00.

Østjyllands Politi foretog også en lignende kontrol onsdag aften, fremgår det af døgnrapporten.

Utrygge vejarbejdere

Det er ikke første gang, at der er problemer med bilister, der kører for stærkt i forbindelse med vejarbejde på motorvejen.

Få uger tilbage resulterede det i, at vejarbejderne ikke mødte ind som planlagt, fordi de følte sig utrygge ved at udføre deres arbejde på E45 uden for Aarhus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Entreprenøren kunne nemlig ikke garantere for medarbejdernes sikkerhed på entreprisen på motorvejsstrækningen.

Vejarbejde standset på grund af fartidioter

Se også:

Vejarbejde standset på grund af fartidioter

- Vi kunne overhovedet ikke få farten ned derude med de tiltag, vi havde at gøre godt med. Trafikanterne kørte simpelthen så stærk, fortalte afdelingschef hos Arkil, Martin Servé Brunghart, til Maskinteknik i sidste måned i forbindelse med hændelsen.

Entreprenør måtte nedlægge arbejdet på E45: Vi kunne ikke garantere vores folks sikkerhed

Se også:

Entreprenør måtte nedlægge arbejdet på E45: Vi kunne ikke garantere vores folks sikkerhed

For at imødekomme problemet har Vejdirektorat forsøgt at tage skrappere midler i brug med blandt andet vejbump og smallere kørespor, som tvinger bilisterne ned i fart. Derudover er der også blevet sat flere skiltevogne op for at beskytte vejarbejderne.

Vejdirektoratet og Arkil har også gentagne gange været ude med opråb til trafikanterne, og Østjyllands Politi har udført fartkontrol på strækningen.