Lyt til artiklen:

Tunnelboremaskine har brudt igennem ved byggeplads

00:00
Hastighed: ???x
03:33

Over skakten på byggepladsen på Halmtorvet var repræsentanter for entreprenørerne NCC og SMET og bygherrerne Frederiksberg Forsyning og HOFOR samlet for at være fælles om det store øjeblik.

Det fandt sted i denne måned, hvor tunnelboremaskinen Signe brød igennem på byggepladsen ved Halmtorvet i København. Det skriver Hovedstadens Forsyningsselskab, HOFOR, i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dermed har tunnelboremaskinen boret første etape af Kalvebod Brygge Skybrudstunnel færdig, hvilket tog seks måneder. Arbejdet foregik 18 meter under jorden, og strækningen var 550 meter.

Tunnelboremaskinen Signe har boret i 18 meters dybde. Foto: HOFOR.
Tunnelboremaskinen Signe har boret i 18 meters dybde. Foto: HOFOR.

Selve gennembruddet foregik under vand dybt nede i en skakt og blev nøje overvåget af professionelle dykkere.

Ikke en nem rute

Tunnelboremaskinens underjordiske arbejde begyndte fra byggepladsen Vodroffsvej/Gammel Kongevej ved årsskiftet.

Flere af projektets repræsentanter overværede det store øjeblik. Foto: HOFOR.
Flere af projektets repræsentanter overværede det store øjeblik. Foto: HOFOR.

Ruten gik under flere bevaringsværdige bygninger, blandt andet Det Ny Teater, under trafikerede veje og tæt bebyggelse.

- Det er ikke en nem rute, men vi har selvfølgelig taget højde for rejsens komplekse karakter, og alt er gået efter planen, fortæller projektejer Svend K. Hansen for HOFOR i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Borearbejdet fortsætter

Med gennembruddet er tunneleringen af første etape af Kalvebod Brygge Skybrudstunnel vel overstået. Sidste etape begynder i november, hvor der bliver boret fra Kalvebod Brygge og ind mod Halmtorvet.

Når tunnelen er færdig i 2026, vil den bidrage markant til at holde det østlige Frederiksberg og Vesterbro fri for oversvømmelser under skybrud.

Sådan så gaderne ud på Frederiksberg efter et skybrud i 2011. Foto: HOFOR.
Sådan så gaderne ud på Frederiksberg efter et skybrud i 2011. Foto: HOFOR.

- Tunnelen kan lede skybrudsvandet hurtigt væk, så vi modvirker oversvømmelser under de voldsomme skybrud, der forventes fremover. For byens borgere og brugere har tunnelen stor betydning, fordi den giver øget sikkerhed og tryghed, siger projektejer Henrik Bay fra Frederiksberg Forsyning.

Let tilbageholdt åndedræt

Områdedirektør i NCC, Bjarki Finbogasson, sagde på NCC's og deres belgiske partner SMETs vegne:

- Selvom vi har de bedste kompetencer til rådighed og har sat dedikerede folk med solid erfaring på opgaven, er det altid med let tilbageholdt åndedræt, at man går i gang med tunnelere under et tætbebygget område.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Boringen af næste etape begynder i slutningen af 2023. Foto: HOFOR.
Boringen af næste etape begynder i slutningen af 2023. Foto: HOFOR.

- Men vejrtrækningen er for længst tilbage til normal, og vi er klar til at gå i gang med næste etape fra Kalvebod Brygge mod Halmtorvet, sagde han.

Tunnelboremaskinen Signe blev i dagene efter gennembruddet løftet op af skakten og sendt videre til andre opgaver. Nu skal tunnelrør og skakte gøres endeligt færdige, samtidig med at der bliver gjort klar til at bore anden etape af tunnelen til november.

Et af de største

Kalvebod Brygge Skybrudstunnel er blandt de største af de mange skybrudssikringsprojekter, der indgår i de overordnede skybrudsplaner for Frederiksberg og i København.

Tunnelen bliver op til tre meter i diameter og kan flytte 20 kubikmeter vand i sekundet. Skybrudstunnelen fungerer som et bassin til opsamling af vand, indtil der er plads på renseanlægget.

Tunnelarbejde med høj præcision skal afhjælpe fremtidens vanvittige vandmængder
Se også:

Tunnelarbejde med høj præcision skal afhjælpe fremtidens vanvittige vandmængder

En pumpestation ved Kalvebod Brygge skal hjælpe med at pumpe vandet op fra tunnelen og ud i havnen ved de helt kraftige skybrud for at undgå oversvømmelser. Både tunnel er pumpestation er efter forventningen klar til brug i 2026.

Der er nye opgaver i vente for tunnelboremaskinen Signe. Foto: HOFOR.
Der er nye opgaver i vente for tunnelboremaskinen Signe. Foto: HOFOR.