Genbrug er førsteprioritet. Sådan kunne Middelfart Kommunes motto lyde under byggeriet af kommunens kommende genbrugspladser. Men det er en krævende proces, som kræver en stor portion vilje. Det oplever Jakob Baungaard, som er projektleder for cirkulær økonomi i Middelfart Kommune.

- Undervejs har jeg tit drømt om bare at køre den almindelige proces. Så kunne vi bare tegne noget, der var flot, bestille materialerne og så kører det, siger han.

Alligevel har han og kollegerne valgt den besværlige vej til, fordi de vil have egne erfaringer i at bygge med genbrugsmaterialer. Gevinsten ved at bruge færre nye ressourcer, en lavere CO2-udledning og som hovedregel billigere byggematerialer vejer også tungt i beslutningen.

Kingos maskiner skal have fløjlshandskerne på, når de river materialer ned til genbrug. Betonelementerne her skal bygges ind på de nye genbrugspladser. Foto: Natacha Tjørnholm.

Mange af materialerne er hentet fra det gamle pakhus 'Den Blå Hal', som er udvalgt til ekstra nænsom nedrivning i et samarbejde mellem nedriveren Kingo Karlsen og kommunen. Herfra genbruger kommunen blandt andet en port, fem kilometer træåser og omkring 700 ton betonelementer direkte på de nye genbrugspladser.

Udbuddet på dem er lige begyndt, og byggeriet begynder til efteråret, når de rette entreprenører er fundet. Men inden man nåede så langt, har der været en lang proces i gang.

Byggeplanlægningen vender på hovedet

Udvalget i materialer er mindre, når man bygger med mest muligt genbrug. Derfor er hele designprocessen vendt 180 grader, for det hele foregår på materialernes præmisser.

- Vi har et dogme, der hedder 'materiale før design'. Som det første finder vi ud af hvilke materialer, vi har mulighed for at bruge i vores projekt. Så begynder en længere proces, siger Jakob Baungaard.

Jakob Baungaard fra Middelfart Kommune i det gamle pakhus 'Den Blå Hal', som er en vigtig genbrugs-ressource til kommunens kommende genbrugspladser. Foto: Natacha Tjørnholm.

Først vurderer og godkender bæredygtighedsrådgiveren et materiale, næst skal de rådgivende ingeniører godkende, at det er forsvarligt at bygge med. Og til sidst skal arkitekterne vurdere, om det også passer ind visuelt.

Processen kan være besværlig, men den er nødvendig for at sikre, at genbrugsmaterialerne opfylder de påkrævede standarder og krav i byggeriet.

Genbrugsudvalget mangler

Projektlederen og kommunen har savnet et samlet udvalg, der giver overblik over de tilgængelige genbrugs-byggematerialer. For det er en stor udfordring og en tidsrøver at lede efter dem hos spredte forhandlere og platforme.

L-elementerne i beton er stablet forsigtigt, så de er klar til genbrug. Foto: Natacha Tjørnholm.

- Vi har manglet færdige produkter på hylden. Man taler enormt meget om cirkulær økonomi og genbrugsbyggematerialet. Men næsten ingen har gjort det før, så det er enormt svært for os, der gerne vil prioritere det, siger Jakob Baungaard.

Men han er overbevist om, at genbrug er vejen frem.

- Der gemmer sig et stort marked i at gøre det nemt for bygherrerne at vælge genbrug til i byggeriet. Og det bliver kun større, når der i fremtiden kommer øgede CO2-krav til bygningsmassen samt til udendørsarealer, siger han.

Genbrug betaler sig

Projektet har også fundet medvind i, at der kan være en del penge at spare ved genbrugsmaterialer. Her er det afgørende med gode samarbejdspartnere for at sikre en økonomisk fordelagtig løsning.

Flere gange er det lykkes Middelfart kommune, at finder genbrugsmaterialer i store mængder. Det gælder for eksempel halvanden kilometer limtræbjælker fra et nedrivningsprojekt i Odense.

Maskinfører Bjarne Rask fra Kingo river ned med fløjlshandsker, når materialerne skal genbruges til de nye genbrugspladser. Foto: Natacha Tjørnholm.

- Dem fik vi relativt nemt og til en skarp pris, så businesscasen var rigtigt god. Det var rigtig gode bjælker, der havde siddet godt beskyttet. Det er også en god historie, når vi kan fortælle, at de kommer her fra øen, siger han.

Processen kræver fravalg

Selvom viljen til mere genbrug er stor, har kommunen begrænset sig til at genbrug ved alle sekundære materialer.

- Vi har meget tidligt i processen klarlagt, at på bærende konstruktioner, der går vi ikke genbrugsvejen. Det er markedet simpelthen ikke klar til. Hvis vi skulle gøre det, så ville det blive alt for besværligt og alt for dyrt i at styrketeste materialerne, siger Jakob Baungaard og fortsætter:

- Vi har også fravalgt materialer, hvor der er for store krav til bygningsreglementet og energirammen. Det har så efterladt en gruppe materialer som, vi har kunne jagte.

Folk på kanten af arbejdsmarkedet skal fjerne søm og skruer fra træåserne fra 'Den Blå Hal'. inden de skal bruges på de nye genbrugspladser. Foto: Natacha Tjørnholm.

Frustrationer baner nye veje

Undervejs løb folkene på genbrugsprojektet panden mod muren flere gange.

- Vi ville blandt andet enormt gerne ville have genbrugsvinduer i vores kontorbygninger. Men det kunne ikke lade sig gøre. Der ligger lovkrav, som skal blødes op, før man kan bruge genbrugsvinduer, siger Jakob Baungaard.

Til gengæld lykkedes det at finde næsten nye vinduer under betegnelsen 'new waste'. Det dækker blandt andet over relativt nye byggematerialer fra konkursboer og skrottede projekter.

Det kan være vinduer og døre, der har været monteret i en kort periode, men er afmonteret igen. De er relativt billige og lige så gode som nye. Her har Middelfart Kommune både fundet 3-lagsenergiruder, terrassedøre og facadedøre.

Den anden version af new waste er restmaterialer fra produktionsvirksomheder, der laver byggematerialer. Produktionsaffaldet bliver normalt sendt til genanvendelse, men hvis man, som i Middelfart, insisterer på at finde løsninger, kan mange af tingene alligevel bruges direkte i byggeriet.

- Vi har opdaget, at der faktisk er ret mange new waste materialer. Vi har blandt andet lavet en aftale med Lindab, som producerer facadeplader, om at overtage deres afskårne metalplader. Dem beklæder vi vores omlastningshaller med, fortæller han.

Det gamle bliktag får en mere hårdhændet behandling af sortergrabben - det skal genanvendes i en ny form efter nedrivning. Foto: Natacha Tjørnholm.

Kommune kalder på national risikofond

Ved de lidt ældre genbrugsmaterialer er der dog nogle risici. Og her er det et stort ansvar at tage på sig som bygherre, når man bygger med dem alligevel. Også fordi der mangler erfaringer på området i Danmark.

Så der skal en indsats til, for at få mere genbrug ind i fremtidens byggerier og for at håndtere de potentielle problemer med materialerne.

- Der er behov for at etablere en national risikofond, der kan støtte projekter med genbrugsmaterialer og håndtere de ekstra risici, der er forbundet med genbrug. For at fremme brugen af genbrugsmaterialer er det også vigtigt at uddanne og oplyse om fordelene og mulighederne ved genbrug i byggeriet.

Vil dele læring

Middelfart Kommune har undervejs trukket på Horsens Kommune i vurderingen af nogle materialer, som den har erfaring med. Men andre materialer har sagsbehandlerne selv måttet undersøge og finde en ny vej igennem lovgivningen til, hvordan de som myndighed kan godkende genbrugsmaterialer til nybyggeri. Samtidig skulle de vurdere, hvilke krav de skal stille rådgiverne i projektet.

Den proces vil man gerne lette for andre ved at dele erfaringer fra projektet her, ligesom den nye viden danner grobund for fremtidens genbrug.

- De erfaringer, vi gør os nu, skal selvfølgelig leve videre i fremtidige anlægsprojekter. Nogle af materialerne, er klar til at indgå i vores næste kommunale anlægsprojekter. Andre materialer er ikke helt modne endnu. Enten fordi de kræver, at man virkeligt skal ville det, for at de kan lade sig gøre, eller fordi de er lidt dyrere end nye materialer. Så kan de være oplagte at bruge for at opfylde projektets CO2-ambitioner, siger Jakob Baungaard.