Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Aarsleff slår personlig rekord i beton
Efter flere måneders forberedelse kunne Aarsleff Rail den 13. juli hælde omkring 1.400 kubikmeter beton i bundpladen på Ny Ellebjerg Stations nye omstigningsområde, som forbinder S-tog, Metro, regional- og Intercitytog samt Øresundsbanen.
- En støbning af denne størrelse beviser, at vores betonafdeling er i vækst og vi er klar til opgaver af denne kaliber og kompleksitet, siger sektionsleder for Aarsleff Rail betonafdelingen, Peter Klint Thygesen i en pressemeddelelse.
De 1.400 kubikmeter er ny rekord i Aarsleff Rail, som typisk laver specialkonstruktioner omkring jernbanen snarere end mammutstøbninger under højhuse.
- Efter bundpladen forsætter vi med væggene og toppladen, inden vi påbegynder arkitektprojektet, således vi er klar til aflevering i foråret 2024, tilføjer projektchef Henrik Wrist fra Aarsleff Rail.
Projektet udføres i samarbejde mellem Aarsleff Rail og Per Aarsleff A/S.
- Vi er utrolig glade og stolte over at have nået denne milepæl i projektet, som også skyldes vores gode samarbejde med Metroselskabet, der er bygherre på projektet, siger produktionschef Jesper Jørgensen fra Per Aarsleff.
Når Ny Ellebjerg i forbindelse med metroens åbning omdøbes til København Syd, forventes et passagerflow på 38.000 dagligt at gøre stationen til Danmarks tredje største.