sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Grøn omstilling er en vedvarende rejse

00:00
Hastighed: ???x
02:42

Abonnementsartikel

Elbiler, opsamling af regnvand og ESG-rapport. Mange små tiltag skal bane vejen for større klimamål hos Øbakke A/S.

Takeuchi præsenterede på sidste års Bauma-messe producentens første kompakte elektriske minigraver, TB20e, og på Have & Landskab for nylig kunne den danske importør, Øbakke A/S, vise det første eksemplar frem.

- Det er foreløbig den eneste herhjemme, men vi får snart en stribe hjem, så vi kan tilbyde den som et grønnere alternativ til vores kunder, fortæller salgschef Michael Hansen fra Øbakke A/S.

rich-media-1
TB20e på Have & Landskab. Foto: Torben Jastram.

Grønne skilte på grønne maskiner

Han tilføjer, at fabrikken allerede har varslet, at der er flere nye el-maskiner under udvikling eller på vej i produktion.

Importøren har også en række andre elektriske maskiner i porteføljen, herunder Kramers læssemaskine 6065e samt teleskoplæsseren 1445e, en lille Twinca dumper samt lettere grej fra Bomag.

rich-media-2
Kramers elektriske læssemaskine 5065e. Foto: Torben Jastram.

- I takt med at kravene i udbudsmaterialet hos nogle offentlige udbydere skærpes, vil nul-emissions maskinerne helt naturligt få en mere fremtrædende plads på markedet, og det gælder naturligvis også hos Øbakke. Endnu har vi ikke meget på el på hylderne, men det kommer hurtigt, og vi har besluttet, at el-maskinerne fremover vil få grønne skilte i udstillingen og på messer, så den visuelle identitet adskiller sig fra de traditionelle diesel- og benzin-maskiner, fortæller han.

Både eksternt og internt

Den grønne omstilling handler dog ikke kun om maskiner og redskaber.

- Den grønne omstilling er en lang og vedvarende rejse, som både handler om det eksterne, altså her maskinerne, men også vores interne processer og måder at gøre tingene på. Vi er for eksempel begyndt at udskifte nogle af firmabilerne i flåden med el-biler, ligesom vi også er begyndt at genbruge vand til vask, siger han.

Første klimarapport klar

Øbakke har for nylig fået udarbejdet virksomhedens allerførste klimarapport. Den skal være med til at skubbe udviklingen i en mere bæredygtig retning.

- Den giver os et udgangspunkt i det daglige arbejde, hvor vi med rapporten kan slå ned på en række fokuspunkter, vi vil arbejde med fremover - både internt og i samarbejde med vores kunder. Nogle tiltag kan virke små, men er der mange af dem, så bliver resultatet til sidst stort, fortæller salgschefen.

Han tilføjer, at Øbakke snart vil lægge klimarapportens hovedpunkter på virksomhedens web-side, så andre også kan se, hvilke tiltag importøren arbejder med i den grønne omstilling.