Lyt til artiklen:

To varetægtsfængslet i sag om tyveri fra byggepladser

00:00
Hastighed: ???x
01:37

Abonnementsartikel

Anholdelsen skete på Sønderjyske Motorvej, hvor personerne var på vej ud af landet i en varebil.

To rumænske mænd på henholdsvis 25 og 40 år blev lørdag - ved et lukket grundlovsforhør ved Retten i Sønderborg - varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for tyveri fra byggepladser.

Det fremgår af døgnrapporten fra Syd- og Sønderjyllands Politi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nægtede sig skyldige, men kærede ikke varetægtsfængslingen, oplyser politiet.

Stilladsdele i varerum

Mændene blev anholdt dagen forinden - fredag aften - af en patrulje fra Udlændingekontrolafdeling Vest, UKA Vest, som er en specialenhed i Syd- og Sønderjyllands Politi.

Anholdelsen skete på Sønderjyske Motorvej, hvor de to personer var på vej ud af landet i en varebil med stilladsdele i varerummet.

Køretøjet blev taget ud til kontrol, hvor de to personer havde svært ved at redegøre troværdigt for, hvor stilladset stammede fra, oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Efterlysning endte i redningsaktion: Sådan kom 'Halle Berry' og 'Karina Frimodt' hjem

Se også:

Efterlysning endte i redningsaktion: Sådan kom 'Halle Berry' og 'Karina Frimodt' hjem

Specialenheden UKA Vest er placeret i Padborg og bekæmper grænseoverskridende kriminalitet i grænseområdet. Afdelingen analyserer, efterforsker og moniterer også grænseoverskridende kriminalitet i grænseregionen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kunne eksempelvis være ved omrejsende kriminelle grupper.

UKA Vest arbejder i den forbindelse sammen med Landespolizei, Bundespolizei og Zoll i Tyskland. Udlændingekontrol Vest har også ansvaret for den midlertidige grænsekontrol til Tyskland.