Lyt til artiklen:

The Dome rejser sig ved Aros

00:00
Hastighed: ???x
06:19

Abonnementsartikel

Aarsleff, Aros og deres samarbejdspartnere har knoklet i to år på at få det komplicerede kunstværk til at lykkes som byggeprojekt. Nu tager det form.

I et stort hul i hjertet af Aarhus kulminerer flere års overvejelser, tests og tilpasninger og tager form af en enorm glasfiberkuppel. Her forvandler Aarsleffs folk kunstværket "The Dome - A Sky Space" fra ide til virkelighed.

Vi starter med at skrue vi skrue tiden tilbage til den 5. september, her møder Maskinteknik produktionschef Johan Sædholm. For ham er det lidt af en forløsning endelig få rejst skallerne, der tegner undersiden af kunstværket.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Nu kom dagen endelig hvor vi kan se, at det lykkes, det vi har planlagt, siger han med et smil.

rich-media-2
Produktionschef Johan Sædholm foran de første skaller. Foto: Natacha Tjørnholm.

Men trods ekstremt grundige forberedelser er det også et intenst moment for ham.

- Det er spændende. Men vi har testet alt, hvad vi overhovedet kunne. Vi har kørt med skallerne, vi har løftet dem og prøvet at samle dem som mindre modelelementer. Så vi havde en ide om, hvordan det skulle foregå. Men derfra og til at det klappede, da vi gik i gang... Det var en spændende og god dag, siger han.

Krævende nybrud

Dagen inden satte et hold på fire mand og Aarsleffs kranfører Frank Sørensen den første skal. Kort før frokost på dag to er de nu ved at montere den sjette skal. I øjeblikket afventer kranføreren, at hans kolleger får skubbet skallen præcist på plads.

- Det er jo ikke noget, vi har prøvet før, så selvfølgelig er der nogle udfordringer. Men der er ikke andet at gøre, end at tage det stille og roligt, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Frank Sørensen holder skarpt øje med kollegerne tæt på skallerne og koordinerer, når der er pause i kranarbejdet. Foto: Natacha Tjørnholm.

Med radio og fagter koordinerer han og kollegerne, der klatrer på skallerne, hvordan han og kranen bedst løfter med i processen. For udover to elektriske kraner, så foregår processen med håndkraft. Eller måske er det mere præcist at sige kropskraft, for Aarsleff-folkene lagde sig i selen med både overarme, ben og baller til for at få de 1,1 tons tunge skaller til at rette ind.

Kort efter lyder det over radioen: "Vi prøver at få sat nogle bolte i, for den rammer ad helvede til. Formen før er langt nede i forhold til".

Odico udfører støbeformløsninger i samarbejde med Aarsleff og Peri

Se også:

Odico udfører støbeformløsninger i samarbejde med Aarsleff og Peri

Hviler på præcision

Skallernes fire meter brede bund og 60 centimeter brede top skal placeres med millimeterpræcision. Derfor har en landmåler minutiøst markeret på ringmuren, der udgør bunden af domen, hvor hver skal må placeres. På samme måde er den valsede stålring, som toppen af hver skal hviler på, mærket op.

- Så vi kan hele tiden følge, hvis det skrider og undersøge, hvorfor det gør det. Indtil videre står det, som det skal, og så får vi også plads til den sidste skal, siger Johan Sædholm.

rich-media-6
Skallerne er støbt længere, end de skal være, og skal skæres til. Foto: Natacha Tjørnholm.

Alligevel gav de tre første skaller en række udfordringer på dag et. Men allerede her på dag to glider processen med at placere og bolte skallerne sammen bedre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det hjælper altid at sove på det, smiler han.

Nyt materiale øger tempo

At arbejde i glasfiber er helt nyt for Aarsleff, men produktionschefen så hurtigt en række fordele sammenlignet med den oprindelige plan om stål og beton.

Men da kunstneren James Turrell undervejs meldte ud, at han ønskede sig en overflade, der er helt glat som glasfiber på en båd, måtte entreprenøren i tænkeboks.

Aarsleff graver ud til Aros-udvidelse

Se også:

Aarsleff graver ud til Aros-udvidelse

Udfordringen tiltalte Johan Sædholm.

- Vi begyndte at lege med tanken, og det viser sig faktisk, at det er noget hurtigere at arbejde med, fordi vi kan montere det som store skaller, qua at det nærmest ikke vejer noget. Og vi får den glatte indvendige overflade, som kunstneren har ønsket, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-10
De 70 kvadratmeter store sejlformede glasfiberskaller transporteres på et specialbygget stillads. Foto: Natacha Tjørnholm.

Fleksibilitet mindsker risiko for uheld

Den knapt fire centimeter tykke glasfiber er meget fleksibel især i den smalle ende i toppen af skallerne. Det er et helt andet materiale at stå med på byggepladsen, end de er vant til.

- Men det er også rart, fordi du kan brække i det i stedet for at du skal skære i det. Stål og beton er så stift, at det kan du ikke bare lige tilpasse. Det kan vi her, og vi kan skubbe og flytte med det, siger han.

Det hjælper, når de skal bugseres ultrapræcist på plads, så de 2250 12-millimeterbolte passer i de forborede huller i skallerne.

- Den største risiko ligger i, at der er en halv millimeters tolerance i hullerne. Så hvis noget var skreddet hos producenten, så hullerne ikke er boret præcist overfor hinanden, så står vi og skal bore nye huller igen, mens vi sikrer, at det også passer på den indvendige overflade, så den fortsat er glat, siger Johan Sædholm.

rich-media-11
I bagende sol kom de første skaller på plads. Foto: Natacha Tjørnholm.

Ekstrem forberedelse

Det kan lyde voldsomt med flere års forberedelse, især når de to seneste år er gået i intenst samarbejde med EM Fiberglas for at finde ud af, hvordan skallerne skulle konstrueres, flyttes og monteres. Men det er afgørende for succes på byggepladsen, understreger produktionschefen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er meget nemmere at gøre tingene i planlægningsfasen end at gøre det herude. Og så er vi helt sikre på, at det bare fungerer, som vi har tænkt det, siger han.

rich-media-13
Mandag den 18. september kom den sidste skal på kuplen. Foto: Aarsleff.

Nu er glasfiberkuplen komplet, og næste projekt er at støbe beton udenpå. Samtidig rejser Aarsleff betonelementerne og væggene i galleriet ved siden af.

- Når vi kommer til jul, skulle der gerne stå to bygninger, siger Johan Sædholm.

rich-media-14
Domen får en loftshøjde på 15 meter og en diameter på 40 meter. Pressegrafik.

Et års arbejde forude

Til foråret skal der membran og jord på spunsen, inden der skal fyldes op med sand for at komme op til terræn igen. Til den tid kan man udefra kun kunne se lidt af domen, der stikker op. Resten bliver gemt under jorden.

Oprindeligt skulle kuplen stå åben i toppen. Men efter ønske fra kunstneren, skal den i stedet lukkes af med en form for låg. Hvordan det mere præcist skal konstrueres, er endnu usikkert.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Man sidder og projekterer på det lige nu. Det er faktisk ikke os, det er en bygherreleverance, siger Johan Sædholm.

Det endelige byggeri skal stå klar til indvielse i 2025.