Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Første el-læsser fra Case
Den kommende 3,7 tons el-læsser bliver den første el-læsser fra Case nogensinde. En prototype blev præsenteret for Maskinteknik samt en række andre europæiske fagmedier under Case Roadshow ved Derby i det centrale England midt i september.
- Vi har haft den med rundt i Europa hen over sommeren, hvor interessen har været stor, og nu er vi næsten klar til at sætte den i produktion. Det sker i december, fortæller produktspecialist Riccardo Balma, Case Construction.
Han tilføjer, at maskinen - til forskel fra prototypen - bliver med en helt nyudviklet type kabine med masser af nye fetaures.
Hos den danske Case-importør, S. D. Kjærsgaard, ser man frem til at kunne levere maskinen fra 2024.
- Den bliver et godt supplement til de eksisterende modeller af læssemaskiner. Den kan køre cirka 20 km/t og klarer op til seks timers blandet arbejde på en opladning. Genopladningen af 23 kW-batteriet tager omkring 10 timer hen over natten med en helt almindelig tilslutning til nettet, fortæller salgs- og regionschef Lars Petersen fra S. D. Kjærsgaard.
Køber man en fastloader kan opladningen ifølge case klares på blot et par timer.
Elektrisk skid-steer
Case præsenterede også en anden elektrisk nyhed i form af en lille stand-behind skid-steer på bælter, som bygges på fabrikken i Italien, hvor der i forvejen produceres minilæssere.
- Det er en maskine på 1,7 tons, der opereres med to joysticks. Den har et 18,5 kW batteri, som driver den elektriske Kubota-motor, fortæller Riccardo Balma.
Han tilføjer, at maskinen med en bredde på blot 89 cm er perfekt til arbejde inden døre - for eksempel på nedbrydningsopgaver.
Maskinen blev tidligere på året lanceret i USA under Con-Expo, hvor markedet for den slags maskiner er stort.
Lars Petersen tilføjer, at maskinen også kan være et interessant alternativ til en minilæsser i stalden.
- Det er en fin lille maskine - italiensk kvalitet og god hydraulik, siger Lars Petersen.