Lyt til artiklen:

Nedriver eksperimenterede med nye metoder under nedrivning

00:00
Hastighed: ???x
03:34

I dag afslutter Søndergaard A/S et projekt på Musicon-området i Roskilde, hvor nedrivningsvirksomheden har stået for nedrivningen af bygninger og strukturer omkring Hal 12.

Det skriver Søndergaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Roskilde Kommune havde ambitiøse mål for genanvendelse og genbrug, både for denne hal og for hele Musicon-området i byen, som er en bydel med kultur, butikker og foreningsliv.

Nedrivningsvirksomheden gik ind i projektet med beslutsomhed og eksperimenterede med nye metoder, samtidig med at de samlede værdifulde erfaringer til fremtiden.

rich-media-2
Hegnet er bygget af diverse overskudsmaterialer. Foto: Søndergaard.

- Vi har været meget tilfredse med vores partnerskab med Søndergaard.

- Der har været en følelse af fælles ejerskab over projektet - vi ønskede begge at bevare så mange materialer som muligt, siger Gunilla Rasmussen i pressemeddelelsen, arkitekt i Roskilde Kommune og en central skikkelse i udviklingen af Musicon-området i næsten 15 år.

Skar muren i "felter"

Selvom Roskilde Kommune var meget grundig, tog Søndergaard initiativet til at strække genbrugsgrænserne yderligere, fremgår det af pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra begyndelsen blev der udarbejdet en plan for genbrug af visse materialer, men undervejs blev der eksperimenteret med andre løsninger.

rich-media-4
Murstensfelterne er nu på lager. Foto: Søndergaard.

- Tag murstenene som et eksempel. Vi implementerede en ny metode ved at skære muren i "felter" på 87 gange 87 centimeter. Vi valgte 36 felter, som nu kan genbruges direkte uden behov for yderligere rengøring af hver enkelt mursten. Denne innovative tilgang sparer meget tid, siger Anders Nielsen, Søndergaards projektchef.

Nyt liv i samme område

Ved Hal 12 var der allerede i planlægningsfasen fokus på genbrug af så mange materialer som muligt. Krydsfinér, forskallingsbrædder og konstruktionstræ blev omhyggeligt dokumenteret og transporteret til tørlager.

Et kranskinnesystem, der hang langs hallen, blev taget ned i seks meter lange stykker. Trapezplader fra taget og facaderne blev afmonteret og pakket på paller. Stålet er bragt til kommunens udendørs materialelager, hvor det venter på at blive genbrugt i fremtidige projekter.

rich-media-5
Stålkonstruktionerne får nyt liv i Musicon-området. Foto: Søndergaard.

Søndergaard har også fjernet et tårn bygget op som et stort stålstativ. Stativet blev løftet ned i to store stykker for at genbruge stålet som hele konstruktioner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De står nu tilbage på arealet og venter på at blive genindbygget i et kommende parkeringshus på samme sted. Her skal de blive til en skulpturel udendørs trappe, der samtidig minder brugerne om områdets industrielle fortid.

rich-media-7
Stålet fra nedrivningen ligger nu på kommunens fjernlager. Foto: Søndergaard.

Andre konkrete planer for genbrug er også i gang. En del af forskallingsbrædderne fra nedrivningen er allerede blevet genbrugt til et stort affaldsskur på Musicon-området.

Konstruktionstræet og stålet bliver omhyggeligt forsøgt genbrugt i kommende projekter i området; til flere skure, en lethal til en øvelokale-forening, og når den bevarede del af Hal 12 skal ombygges til en skaterhal.

50 tons gravemaskine river ned i 21 meters højde

Se også:

50 tons gravemaskine river ned i 21 meters højde

- Søndergaards klare vision om at genbruge så mange materialer som muligt og deres nænsomme behandling af materialerne gør hele forskellen. De ser grundlæggende materialerne som ressourcer og forstår, at de mister deres værdi, hvis de ikke behandles korrekt, siger Gunilla Rasmussen, arkitekt i Roskilde Kommune.