Lyt til artiklen:

Fjernvarme på vej i Vallekilde

00:00
Hastighed: ???x
03:18

Abonnementsartikel

Gorm Hansen A/S øger fokus på fjernvarme. Der er ansat flere smede og indkøbt maskiner målrettet fjernvarmeprojekterne.

I den lille landsby Vallekilde ved Hørve på Vestsjælland påbegyndte Gorm Hansen A/S i september etablering af fjernvarme til foreløbig 64 husstande i den idylliske landsby centreret omkring kirken og højskolen.

Roskilde-entreprenøren har vundet første etape af Odsherred Forsynings fjernvarmeprojekt for Hørve-Vallekilde. De to næste etaper foregår i den lidt større naboby Hørve. Forsyningsselskabet etablerer et helt nyt fjernvarmenet og fjernvarmeværk på stedet - et af rigtig mange nye projekter, der for alvor er igangsat efter udbruddet af krigen i Ukraine med den efterfølgende energikrise.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fjernvarme fylder mere og mere for os.

Projektleder Frederik Holmberg, Gorm Hansen A/S

- I vores hovedentreprise her i Vallekilde etablerer vi samlet 4,5 kilometer fjernvarmeledning, heraf 2,7 kilometer hovedledning. Resten er stikledninger til de foreløbig 64 husstande, som har tilmeldt sig projektet, fortæller projektleder Frederik Holmberg, Gorm Hansen A/S, til Maskinteknik.

rich-media-3
Projektleder Frederik Holmberg. Foto: Torben Jastram.

Gaskonverteringer

Entreprenøren skal desuden udføre de mange konverteringer i de forskellige husstande. Det omfatter både opsætning af fjernvarmeunits og afmontering af eksisterende primært gasinstallationer hos kunderne.

Gorm Hansen A/S er et af flere entreprenørfirmaer, der har valgt at satse mere på fjernvarmeprojekter.

- Vi har også tidligere lavet fjernvarme i mindre skala. Men i starten af året tog vi en strategisk beslutning om mere fokus på området. I den forbindelse ansatte vi fire rigtig dygtige fjernvarmesmede, og vi er også ved at tilpasse maskinparken, siger projektlederen.

Flere hjulgravere

Der er nemlig samtidig investeret i flere hjulgravere. Og hvor Gorm Hansens gravemaskiner tidligere har været på mindst ni tons, er der nu også bestilt en helt ny seks-tons Volvo hjulgraver, som leveres snart.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fjernvarme fylder mere og mere for os. Vi har tidligere i år lavet omkring 100 gaskonverteringer i Ringsted, og vi har desuden et stort igangværende projekt i Greve, hvor vi etablerer 17 kilometer ledning, fortæller Frederik Holmberg.

rich-media-5
Gorm Hansen A/S etablerer samlet 4,5 km fjernvarmeledning i landsbyen Vallekilde. Foto: Torben Jastram.

Udfordrende konverteringer

Projektet i Vallekilde beskæftiger lige nu cirka 10 timelønnede og to funktionærer, men allerede i næste uge støder yderligere tre mand til sjakket. Maskinerne på stedet består primært af en dumper, en ged og to gravemaskiner, hvor en graver for og den anden dækker op på hovedledningen.

Snart skal også arbejdet med stikledningerne i gang.

- Vi har en rigtig god dialog med beboerne her, som vi besøger enkeltvis for at lave kundeaftaler. Vi skal planlægge, hvordan vi foretager konverteringen - og om det overhovedet kan lade sig gøre. Der er nemlig mange gamle huse her i landsbyen, hvoraf nogle er bevaringsværdige, og det kan give udfordringer. Derfor er det vigtigt med den helt rigtige løsning, når vi skal konvertere deres gas til fjernvarme, forklarer han til Maskinteknik.

Gorm Hansen A/S skal aflevere projektet til Odsherred Forsyning den 30. april næste år.