Lyt til artiklen:

Udlejers maskinpark ændrer karakter efter opkøb

00:00
Hastighed: ???x
02:52

Integrationsprocessen mellem Zeppelin Rental og CP skrider planmæssigt frem efter købet tidligere på året. En række ændringer i blandt andet markedsføring, it-systemer og prisstruktur er ved at slå igennem, ligesom der også kommer lidt ændringer i maskinparken.

Zeppelin Rental fuldender integration med CP

Se også:

Zeppelin Rental fuldender integration med CP

- Vi kommer over de kommende år løbende til at udskifte en del af de maskiner, som CP har haft i porteføljen, til lignede maskiner fra Caterpillar. Det gælder alle de områder, hvor Cat har et alternativ. Det giver næsten sig selv, da vi udspringer af en koncern, som også importerer og sælger Cat, siger administrerende direktør Lasse Ludvigsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi kommer over de kommende år løbende til at udskifte en del af de maskiner, som CP har haft i porteføljen, til lignede maskiner fra Caterpillar.

Adm. direktør Lasse Ludvigsen, Zeppelin Rental

El på vej fra Cat

Det gælder blandt andet en del Takeuchi gravemaskiner, som traditionelt har været på hylderne hos CP. De udskiftes i takt med at de nedslides.

I stedet vil Caterpillars nye serie af minigravere, som efter Lasse Ludvigsens mening har vist sig særdeles konkurrencedygtige, komme til at fylde meget mere i maskinparken hos udlejeren. Snart kan Zeppelin Rental/CP også præsentere de første to el-maskiner fra Cat, en to-tons minigraver og en seks-tons læssemaskine, som kommer fra foråret 2024. Disse maskiner blev præsenteret som prototyper på Bauma sidste efterår.

rich-media-4
I løbet af de kommende to år vil Caterpillars kommende fire elektriske maskiner være at finde i sortimentet hos Zeppelin Rental. Her er det prototypen på en elektrisk 19-tons læssemaskine, som den blev præsenteret på Bauma 2022. Arkivfoto: Torben Jastram.

- Senere i 2024 eller 2025 kommer yderligere to lidt større grave- og læssemaskiner på el. Dem kan vi som de første i Danmark tilbyde vores kunder. Det er nemlig Caterpillars strategi at skubbe el-maskinerne ud i udlejningsmarkedet først, lyder det fra direktøren.

- Men der er naturligvis også andre mærker på hylderne end CAT, som jo for eksempel ikke producerer dumpere under 30 tons. Heller ikke lifte og meget andet, siger han.

Yngste udlejningsflåde

Strategien for Zeppelin Rental/CP er at have landets yngste udlejningsflåde, hvor for eksempel gravemaskiner udskiftes efter højst fire år. Og der bliver tale om maskiner fra de helt små og op til 50 tons.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Dermed tilbyder vi kunderne de nyeste maskiner med de mest brændstofeffektive motorer, fastslår Lasse Ludvigsen.

Han kommer sammen med fleet manager Michael Bruun til at have ansvaret for at holde flåden moderne og varieret, så den svarer til kundernes ønsker.

rich-media-6
Fleet manager Michael Bruun (billedet) skal sammen med administrerende direktør Lasse Ludvigsen sørge for at flåden hos Zeppelin Rental holdes moderne og varieret. Arkivfoto: Torben Jastram.

- Michael har fingeren på pulsen og følger med i, hvad der rører sig samt hvad vi skal udskifte og eventuelt tilføje. Det bliver så mit job at få hans ønsker til at passe med de økonomiske muligheder, fortæller direktøren til Maskinteknik.