Lyt til artiklen:

Første skovl har ramt jorden til 172 kilometer lang Vestkystforbindelse

00:00
Hastighed: ???x
02:46

Der var anledning til fejring tidligere på ugen, da Energinet kunne begynde at etablere fundamenter til elmasterne i området mellem Karlsgårde og Endrup.

Derfor var projektets berørte entreprenører, samarbejdspartnere og medarbejdere inviteret til et mindre arrangement for at markere det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Elmasterne er en del af Vestkystforbindelsen, som er en vigtig del af den forstrækning af elnettet, som Energinet i disse år er i gang med.

rich-media-2
Første spadestik ved Øse. Foto: Energinet.

Vestkystforbindelsen består af en 172 kilometer lang strækning fra Idomlund i nord ved Holstebro gennem Endrup ved Esbjerg og hele vejen ned til Grænsen ved Sæd i syd.

Planlægningen af forbindelsen har været i gang i otte år og har været mødt af flere udfordringer undervejs, oplyser Energinet i en pressemeddelelse

Spring frem og tilbage

De mange udfordringer var noget af det, seniorprojektleder i Energinet, Mogens Pedersen kom ind på i sin tale til spadestik-arrangementet. Han talte også om glæden over at komme i gang.

Anlægsarbejdet kommer til at foregå over de næste par år og i flere etaper ned og op gennem landskabet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fremdriften afhænger dels af vejret og dels om, hvorvidt arbejdet er klargjort, eller om alle aftaler og godkendelser er på plads. Derfor kan byggeriet tage flere spring frem og tilbage, oplyser Energinet.

Mange involverede

Omkring 700 lodsejere skal lægge jord til de mange fundamenter, master og kabler i jorden, og dem har Energinet forhandlet med.

Derudover har der været høringsprocesser og borgermøder gennem flere år. Projektet og den lange ventetid har berørt og påvirket mange mennesker, hvilket Energinet er klar over.

Vicedirektør i Energinet, Henrik Brinkman Madsen, nævnte dette i sin tale, hvor han samtidig takkede de lodsejere, der lægger jord til.

Klar til efteråret 2025

Vestkystforbindelsen tog sin spæde start i 2015.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Efter flere forsinkelser, blandt andet på grund af ændringer af miljøkonsekvensrapporterne, fik projektet endelig sin myndighedsgodkendelse i februar 2023 for strækningen Endrup-Idomlund og i juni 2023 for strækningen Endrup-Grænsen.

Fundament til stor stikkontakt er støbt

Se også:

Fundament til stor stikkontakt er støbt

Projektet kunne derefter formelt gå i gang med forhandlinger med lodsejerne og diverse geotekniske og arkæologiske undersøgelser.

Energinet forventer, at Vestkystforbindelsen er i fuld drift i efteråret 2025.