Lyt til artiklen:

Droner gør klar til at byggeriet af den 3. Limfjordsforbindelse

00:00
Hastighed: ???x
01:40

Abonnementsartikel

Vejdirektoratet tager nu fat på arkæologiske undersøgelser under Limfjordens overflade.

Som en del af undersøgelserne, flyver man med droner helt tæt på vandoverfladen fire til fem dage i løbet af november.

Der vil også være geofysiske undersøgelser af fjorden fra båd. Til foråret suppleres de med geotekniske boringer i Limfjorden. Undersøgelserne vil foregå i linjen for den kommende 3. Limfjordsforbindelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som ved andre anlægsprojekter på vand vil vi foretage marinarkæologiske undersøgelser, der skal registrere, om der er skibsvrag og andre fortidslevn gemt under fjordbunden, siger projektchef Inge Birkegaard Damsgaard.

Folketinget skal i 2024 behandle anlægsloven og aftale de endelige detaljer om anlægsprojektet, inden det overgår til detailprojektering og anlæg i 2025.

Fakta om den 3. Limfjordsforbindelse:

Med den politiske aftale "Infrastrukturplan 2035" blev det besluttet at afsætte penge til en ny fast forbindelse over Limfjorden via øen Egholm vest for Aalborg

Projektet omfatter anlæg af en cirka 20 kilometer lang 4-sporet motorvej med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Motorvejen føres vest om Aalborg via øen Egholm. Motorvejen føres under Limfjordens sydlige løb i en tunnel og over Limfjorden på en bro nord for Egholm.