Lyt til artiklen:

Branchen giver håndslag på reduktion af materialer

00:00
Hastighed: ???x
06:27

Abonnementsartikel

130 branchefolk deltog i DI/Dansk Beton-konference som satte fokus på en af bygge- og anlægsbranchens store udfordringer. Et overforbrug af materialer.

Bruges der for mange materialer i bygge- og anlægsprojekter? Det var det store spørgsmål, som blev stillet på en konference i sidste uge. Den blev holdt i samarbejde mellem DI Byggeri samt Dansk Beton, og målet var at afdække, om det er tilfældet. Konklusionen var entydig - ja, der bruges for mange materialer i de danske bygge- og anlægsprojekter. Men årsagssammenhængen er mere kompleks end som så. Det skriver Dansk Beton.

I nogle tilfælde sker der en overdimensionering, fordi der projekteres efter vanens magt, i andre tilfælde er der så stort fokus på sikkerheden, at der lægges lidt ekstra på i dimensioneringen i stedet for at tænke i materialeoptimering, og endelig er der tilfælde, hvor rådgiverne er presset så meget på tid og pengepung, at der ikke er tid til at forfine et byggeprojekt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Årsagerne er altså mange, og der kan være flere, end de her nævnte, ligesom de kan være mixet sammen i forskellige konfigurationer. Derfor er det heller ikke altid, at årsagskomplekset er enkelt at gennemskue, men den gode nyhed på konferencen var, at ifølge flere af oplægsholderne er der i branchen stor velvilje til både at gøre noget ved problemet og at samarbejde om en løsning.

- DI Byggeri har igangsat en undersøgelse, der viser, at samarbejdet med kommunerne kan være en udfordring. Mange oplever desuden mangel på certificerede statikere, ligesom der er forskel på de enkelte rådgiveres holdning til og tolkning af et byggeprojekt. Andre oplever, at sikkerhedsniveauet for brand er for højt, at nybyggeri placeres i for høje konsekvensklasser, ligesom bærende konstruktioner nogle gange overdimensioneres, sagde direktør Anders Stouge fra DI Byggeri.

Modarbejder ambitioner

Han sagde desuden, at hvis vi skal nå ambitionen om en 70 procents reduktion af CO2-aftrykket frem mod 2030, er materialebesparelser en nødvendighed. Han refererede videre til det arbejde, der pågår i Byggeriets Handletank, og især to faktorer er altafgørende, nemlig samarbejde samt åbenhed byggeriets parter imellem. Det er dog ikke altid sikkert, at initiativer i værdikæden er nok.

- Vi leverer på det, der er besluttet politisk, men i det daglige oplever vi paradokser og benspænd i de politiske beslutninger. Det sagde kontorchef Lene Solvang Jensen fra Københavns Kommune, Byggeri København, og med det mente hun, at f.eks. det besluttede design af en institution ikke altid er ensbetydende med, at ambitionerne kan opfyldes, når man kigger på projektets bæredygtighed.

Der kan være et misforhold mellem teori og praksis, og den udfordring kan bæredygtighedschef Poul-Erik Olsen fra entreprenørvirksomheden CG Jensen A/S sagtens sætte sig ind i. Han sagde nemlig, at det er ekstremt vigtigt at fokusere på projekteringsfasen. Det er her, at en indsats virkelig kan batte. Han sagde videre, at business-as-usual er uforenelig med klimakrisen, og at det at tage hensyn til CO2-aftrykket er mindst lige så vigtigt som sikkerhedsberegninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men desværre er rådgiverne skåret ned i både tid og pris, sagde Poul-Erik Olsen videre samtidig med, at han altså efterlyste, at entreprenøren kommer til at spille en mere aktiv rolle allerede i projekteringsfasen. Desuden efterlyste han øget uddannelse i branchen, ligesom branchen skal turde satse på innovation, især når det gælder anvendelse af nye materialer. Det var sød musik i ørerne hos Ib Enevoldsen, der er adm. direktør i Rambøll Danmark A/S.

- Jeg oplever, at materialeproducenterne er meget interesseret i at være med i arbejdet, men det er også afgørende, at vi kigger ind i at revurdere vejledninger samt standarder for, hvad der er praksis. Vi skal med andre ord væk fra vanetænkning, sagde Ib Enevoldsen.

Han efterlyste endvidere højere grad af uddannelse samt samarbejde i byggeriets værdikæde, og det samme gjorde Lars Reimer, der er teknisk chef i CRH Concrete A/S. Han understregede vigtigheden af såvel det brede samarbejde i designfasen som samarbejdet med rådgiversiden. Og så påpegede han i øvrigt, at virksomheden som materialeleverandør for længe siden har optimeret sine produkter og sine løsninger.

- I det daglige kan vi arbejde med armeringsmængde, betonkomposition samt produktionsoptimering. Alt andet er låst. Men kunne vi også få et ord indført, når det gælder om at produktoptimere projektet, materialeoptimere det samt optimere processerne under udførelse, kunne vi nå længere. Men det kræver en tidlig indtræden i projektet, sagde Lars Reimer, der er teknisk chef i CRH Concrete A/S.

Blandt andet fremhævede han de danske stramninger. Han ønsker hurtige resultater på bæredygtigheden, men de kommer ikke uden en fleksibel og agil lovgivning. Regler bør understøtte en værdiskabende brug af ressourcerne, påpegede han. Ikke alene indlæggene, men også den efterfølgende debat understregede altså enighed og klarhed om, at der kan og skal gøres noget, samt at vidensdeling og samarbejde er vejen frem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Dorthe Mathiesen, chef for Dansk Beton, deltog i konferencen som Dansk Beton også var medarrangør af, og glæder sig over, at bolden nu tages op. For der skal findes konkrete løsninger.

- Dansk Beton og vores medlemsvirksomheder har haft fokus på designoptimering, siden vi introducerede vores 2030 plan for CO2-reduktion i 2019. I foråret 2023 udviklede vi sammen med de fem store rådgivere "Dialoggrundlag for designoptimering af betonkonstruktioner" - et værktøj til at få samarbejdet omkring materialebesparelser ind i kontrakterne. Men jeg må indrømme, at det først er nu, at alle led i byggeriets værdikæde anerkender, der er et problem. Derfor glæder vi os i Dansk Beton til at tage bolden op i forhold til at finde de helt konkrete løsninger og metoder, som betyder, at det bliver en selvfølgelighed, at man ikke bruger flere materialer end højst nødvendigt, sagde Dorthe Mathiesen.