Lyt til artiklen:

Ny rapport afslører migrantarbejderes arbejdsmiljø i byggebranchen

00:00
Hastighed: ???x
03:59

Gennem interviews med 86 migrantarbejdere fra 13 forskellige lande tegner der sig et tydeligt billede af arbejdsmiljøet på nogle byggepladser i Danmark.

Migrantarbejdere skal arbejde hurtigere og mere end danskerne til en lavere løn, de mangler ordentlige instruktioner til at løse opgaver og tildeles de farligste, hårdeste og mest beskidt opgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det viser en ny rapport fra Aalborg Universitet, oplyser universitetet i en pressemeddelelse

Jeg kan også være bekymret for, at det dårlige arbejdsmiljø smitter af på sektoren på lang sigt.

Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Rapporten samler resultaterne fra et helt nyt forskningsprojekt, der har undersøgt 'migrantarbejderes arbejdsmiljø og sikkerhed i den danske bygge- og anlægsbranche

Systematisk underrapportering

Rapporten viser, at kun cirka hver femte arbejdsulykke blandt migrantarbejdere fra det nye EU bliver anmeldt. Det gælder især landene Estland, Letland, Litauen, Polen og Rumænien.

Ifølge forskerne bag rapporten er det et udtryk for en systematisk underrapportering af arbejdsulykker og et generelt fravær af det gode arbejdsmiljø.

- Det er en kæmpe udfordring, at virksomheder i bygge- og anlægsbranchen systematisk underrapporterer migrantarbejderes arbejdsulykker, fordi vi er mere og mere afhængige af udenlandsk arbejdskraft, siger Laust Høgedahl i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han er en forskerne bag rapporten og arbejdsmarkedsforsker ved Politik og Samfund ved Aalborg Universitet.

- Jeg kan også være bekymret for, at det dårlige arbejdsmiljø smitter af på sektoren på lang sigt, siger han og tilføjer, at det giver en unfair konkurrence, når nogle virksomheder kan se en fordel i at slække på arbejdsmiljøet modsat de firmaer, der har styr på det.

Gemmer sig under tilsyn

Rapporten viser også, at migranter bliver pålagt at stoppe arbejdet, forlade byggepladsen og gemme sig, når Arbejdstilsynet kommer.

Det forhindrer et effektivt tilsyn af arbejdsmiljøet, siger forsker Laust Høgedahl.

- Rapporten viser, at migrantarbejderne lever under konstante trusler for fyring. Det er på mange måder afhængige af arbejdsgiverne i frygt for at miste deres job, og derfor frygter de, hvad der kan ske, hvis tilsynet kommer, forklarer arbejdsmarkedsforskeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Et miljø med arbejdspres

Sammenlignet med danske arbejdere i bygge- og anlægsbranchen bliver migranterne forskelsbehandlet, lyder det.

Det vidner om et arbejdsmiljø, hvor højt arbejdstempo og for mange timer bliver opprioriteret, mens migrantarbejdernes sikkerhed bliver nedprioriteret.

Tidlig dialog med Arbejdstilsynet forebygger arbejdsmiljøproblemer

Se også:

Tidlig dialog med Arbejdstilsynet forebygger arbejdsmiljøproblemer

Hvis migrantarbejderne prioriterer egen sikkerhed fremfor et højt arbejdspres, så bliver de ofte straffes med fyring eller trussel om fyring. Det tangerer ifølge Laust Høgedahl til arbejdskriminalitet for migranterne.

Forskere peger på løsninger

I rapporten peger forskerne samtidig på løsninger, der skal sikre det gode arbejdsmiljø for migranterne.

- Dét, der virker og sikrer et godt arbejdsmiljø for migrantarbejderne, er blandede sjak - at migrantarbejdere bliver godt integreret i det danske arbejdsmarked og arbejder sammen med danske lønmodtagere, siger Laust Høgedahl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udover interviews med migrantarbejdere er 37 interviews med faglige informanter en del af forskningsprojektet.

Det er interviews med arbejdsmiljøkonsulenter - og koordinatorer og projektledere ansat hos arbejdsgivere. Også tilsynsmyndigheder, bygherrerepræsentanter, repræsentanter for arbejdsgivere og fagforeningsansatte er blevet interviewet. Projektet inddrager også analyser af registerdata vedrørende arbejdsulykker, lyder det.

Ny handlingsplan skal forebygge arbejdsulykker

Se også:

Ny handlingsplan skal forebygge arbejdsulykker

Forskningsprojektet er udviklet i samarbejde med arbejdsmarkedets parter og har modtaget økonomisk støtte fra 3F, oplyser Aalborg Universitet.