Lyt til artiklen:

Fire nye dumpere til arbejdet med jordlagring i 30 meters højde

00:00
Hastighed: ???x
02:31

Abonnementsartikel

KMC Nordhavn har udvidet maskinparken med fire Cat 730, som bruges i arbejdet med de godt 50.000 tons jord, der hver måned ankommer til miljøcentret.

Det kommunale miljøcenter KMC Nordhavn har siden årtusindeskiftet modtaget enorme mængder jord - først til den ca. 100 hektar store landindvinding af Nordhavns nordligste del og senest til etablering af første etape af Lynetteholm.

Men nu er der pause i Lynetteholm-leveringerne frem til formodentlig begyndelsen af 2026, og derfor skal de store mængder jord, som hver dag ankommer til stedet nu mellemlagres på den trods alt begrænsede plads.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Arbejdet med jordlagring kræver i øjeblikket, at vi kører konstant med tre dumpere og en række gravemaskiner og dozere for at få materialet placeret.

Enhedschef Jens Nejrup, Jorddeponi KMC

- Vi har tilladelse til at lagre i op til 30 meters højde, og vi er lige nu i fuld gang med arbejdet med at stable i højden. Derfor har det været nødvendigt med indkøb af en stribe nye dumpere, fortæller enhedschef Jens Nejrup, Jorddeponi KMC.

Levering, pris og komfort

EU-udbuddet på de fire nye dumpere lagde især vægt på hurtig levering, pris og god komfort/arbejdsmiljø for førerne. Zeppelin Danmark løb med ordren, og derfor er fire nye Cat 730 dumpere nu tilført den i forvejen omfattende maskinpark på stedet.

- Arbejdet med jordlagring kræver i øjeblikket, at vi kører konstant med tre dumpere og en række gravemaskiner og dozere for at få materialet placeret. Vi forventer at få omkring 3,5 millioner tons jord liggende, når vi begynder at sejle det over til Lynetteholms næste etape, fortæller han.

rich-media-3
Foto: Torben Jastram.

50.000-60.000 tons jord ankommer til miljøcentret hver måned, heraf 80 procent fra byggemodninger og andre projekter i Københavns kommune.

Vanskelige våde forhold

Det kolde og tørre vejr her sidst i november er godt for arbejdet hos KMC.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er vi meget glade for, da vi har haft et par uger med massiv regn og dermed masser af vand, mudder og oversvømmede køreveje, som næsten umuliggjorde arbejdet. Men nu kører det hele godt igen, fortæller Jens Nejrup til Maskinteknik.

rich-media-5
Foto: Torben Jastram.

I øjeblikket er alle maskinførerne på stedet indlejet til opgaven - bortset fra formanden, men Jens Nejrup fortæller, at KMC er interesseret i at fastansætte 5-6 maskinførere på stedet, hvis man kan finde de rigtige folk.

KMC Nordhavns maskinpark tæller blandt andet dozere, dumpere, gravemaskiner, læssemaskiner og traktorer.

rich-media-6
Foto fra leveringsdagen.