Lyt til artiklen:

Store maskiner borer i nordfynske diger

00:00
Hastighed: ???x
03:16

Abonnementsartikel

De forventede 40 boringer på strækningen bliver hovedsageligt udført af en minirig og udført for Kystdirektoratet.

I fremtiden vil stormfloder som den i oktober opstå oftere, og derfor er det vigtigt at være beredt. Et led i fremtidssikringen er at fastslå digernes opbygning og modstandsstyrke, hvorfor der i den næste tid vil være store maskiner på de nordfynske diger.

Det oplyser Kystdirektoratet i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Denne strækning gennemgår i disse uger et tilstandstjek. Kort: Kystdirektoratet.

Maskinerne udtager boreprøver af digerne fra Egebjerggård til Enebærodde og er en del af et større projekt, hvor Kystdirektoratet udfører et tilstandstjek på landets diger.

Skal holde til fremtiden

Boringerne bliver hovedsageligt udført af en minirig. En snegl bores ned, og der foretages flere jordprøver. Prøverne bliver foretaget med cirka 50 centimeters mellemrum og bliver herefter sendt til analyse.

Der bliver også foretaget forskellige styrkeprøver og kontroltjek af græssets rodnet, inden boringshullerne bliver forseglet.

rich-media-3
Boreprøverne foretages og bearbejdes af ingeniørvirksomheden Geo. Foto: Kystdirektoratet.

Tilstandstjekket skal sikre, at digerne fortsat kan holde vandet ude i fremtiden og gør det muligt at forudsige brud eller overskylninger af digerne.

Der er cirka 1.100 kilometer diger i Danmark, og Kystdirektoratet vurderer, at der er cirka 900 kilometer, hvis konstruktion og styrke enten er ukendt eller kun delvist kendt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Afgørende tilstandstjek

Det manglende kendskab til konstruktionen af de mange diger skyldes blandt andet, at størstedelen af digerne er 50-80 år gamle og i sin tid blev opført af landmænd, som ikke har fulgt nogen opskrift på, hvordan et holdbart dige er bygget op, lyder det.

rich-media-5
En del af strækningen på det nordlige Fyn. Foto: Kystdirektoratet.

- Tilstandstjekket er afgørende for, at vi kan vide, om digerne nu også holder til fremtidens voldsommere vejr. Hvis prøver viser, at digerne ikke kan leve op til fremtidens klimakrav, så kan vi med disse tilstandvurderinger komme med anbefalinger til, hvor digerne skal styrkes, siger projektleder for Kystdirektoratet, Nick S. Halvorsen.

- Med den nye viden om digernes konstruktion bliver det også muligt for DMI at varsle mere præcist mod eventuelle overskylninger, hvis der kommer brud på digerne, siger han.

Boringer frem til 2026

Boreprøverne foretages og bearbejdes af ingeniørvirksomheden Geo, som forventer at at foretage omkring 40 boringer på strækningen i den kommende tid.

Kystdirektoratet skal undersøge gamle diger

Se også:

Kystdirektoratet skal undersøge gamle diger

- Det er en klar styrke at vide, hvad digerne gemmer under den synlige overflade, så jeg er meget positiv over projektet. Nu gør vi selv meget for at kystsikre strækningen, og derfor tror vi heller ikke, at boringsresultaterne vil overraske os.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er dog klart, at hvis boringerne viser noget andet end vores egne gennemgange, så kan vi helt sikkert tænkte det ind i fremtidige projekter, fortæller Mikkel Boelck i pressemeddelelsen.

Han er formand for det nordfynske kystsikrings-, dige- og pumpelag og har ansvaret for strækningen fra Egebjerggård til Enebærodde.

På lerskrænten blev hjullæsseren skiftet ud med en dumper på bælter

Se også:

På lerskrænten blev hjullæsseren skiftet ud med en dumper på bælter

Projektet er finansieret af Finansloven for 2023. Kystdirektoratet fik tilført 42 millioner kroner til et helbredstjek af diger i perioden 2023-2026.