Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Nordic Waste fik 13 millioner for modtagelse af minkjord
I forbindelse med modtagelse af jord fra minkgrav fik Nordic Waste i Randers i alt 13.290.017,00 kroner, sådan lyder meldingen fra Fødevarestyrelsen under Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri efter Maskinbladet har søgt om aktindsigt i udgiften til jordmodtagelsen i 2021.
Minkene er opgravet i perioden fra medio maj til medio juli 2021. Herefter er der i begge områder afgravet jord påvirket af væske fra mink, med det formål, at få mest muligt forurenet jord fjernet og derefter kørt til Nordic Waste.
Afgravningen af minkgravene er sket med baggrund i jordprøver udtaget i bund og sider af gravene. I Kølvrå er der afgravet jord ned til grundvandet 5,5-6 meter under terræn. I Nr. Felding er der afgravet til 5-7 meter under terræn.
Fra gravene i Kølvrå er der forbrændt i alt 12.261 tons minkmateriale, og der er bortkørt cirka 128.250 tons jord til Nordic Waste A/S, Randers. Fra gravene i Nr. Felding er der forbrændt i alt 15.164 tons minkmateriale, og der er bortkørt cirka 70.305 tons jord til Nordic Waste A/S, Randers, skriver Miljøstyrelsen.

Otte måneder efter, at de sidste mink blev gravet op og kørt til forbrænding og jordrensning er næsten al forurening væk. Dermed er der efter Miljøstyrelsens vurdering ingen risiko for forurening af hverken drikkevand, sø eller nærliggende åløb i de to områder, det konkluderede Miljøstyrelsen i marts 2022 på baggrund af en rapport udarbejdet af eksterne eksperter fra både Rambøll og COWI/Geo,
Ansvaret for miljøet
Siden den 19. december 2023 har Randers Kommune arbejdet for at undgå en stor miljøskade på Alling Å, og at Ølst by bliver begravet i jord. Et arbejde der foregår som følge af jordskredet hos virksomheden Nordic Waste på Gl. Århusvej.
Fra midnat 1. februar 2024 gik ansvaret for at afværge en alvorlig miljøskade i forbindelse med jordskredet ved Nordic Waste tilbage til Randers Kommune efter Nordic Waste gik konkurs.
Randers Kommune har politianmeldt Nordic Waste.