Lyt til artiklen:

Lokal entreprenør hyret til digeprojekt

00:00
Hastighed: ???x
01:25

Abonnementsartikel

Opgaven med kystsikring af området kommer til at koste knap 30 millioner kroner.

Det Falsterske Digelag har indgået en aftale med entreprenørfirmaet Rohde Nielsen om sandfodring af diget på Falsters østkyst.

I den forbindelse har Rohde Nielsen hyret den lokale entreprenør MSE Entreprise fra Nørre Aslev til at tage imod sandet og fordele det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver Folketidende.

- De (Rohde Nielsen, red.) kommer sejlende med en lang pumpeledning, hvori sandet bliver pumpet fra havet og ind på land. Når den er kommet ind på land, skal vi koble nogle rør på derinde. Hver gang, der er kommet en last ind igennem ledningen, skal vi koble flere rør på, for at sikre at sandet kommer ud hele vejen langs strækningen, siger direktør for MSE, Jan Sørensen, til Folketidende.

To strækninger

Der sandfodres på to strækninger ved Elkenøre og Gedesby, som i alt dækker lidt over fem kilometer.

MSE Entreprise har tidligere udført lignende arbejde ved det lollandske dige og Femern-forbindelsen, fortæller direktøren til mediet.

Falster-entreprenør med solidt regnskab

Se også:

Falster-entreprenør med solidt regnskab

Hele opgaven kommer til at koste knap 30 millioner kroner og udføres for at opretholde kystsikringen. Det sker, efter efterårets stormflod tog hårdt på diget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forventningen er, at arbejdet på diget går i gang i uge 8.