Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Støjskærmsprojekt går ind i næste fase
Støjskærmsprojektet på Nordjyske Motorvej E45 i Aalborg er nu gået ind i næste fase.
Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse
Vejarbejdet har siden dets begyndelse foregået i nordgående spor. Nu udvides det også til sydgående retning, og det indebærer en hastighedsbegrænsning for trafikanterne.
Ændringer igen til maj
Arbejdet med at sætte støjskærme op langs motorvejen i Aalborg er inddelt i fire faser, og lige nu arbejder entreprenøren på fase 1, 2 og 3 samtidigt.
Støjskærmene bliver sat op for at reducere støjgenerne for borgere, der bor tæt på motorvejen.

Arbejdet gik i gang tilbage i september sidste år, og det er Dav Nordic og Munck Havne & Anlæg, som er entreprenør og underentreprenør med ISC Rådgiende Ingeniører som rådgiver.
Ifølge Vejdirektoratet vil der til maj igen ske ændringer på projektet, da arbejdet med fjerde og sidste fase, Bavnevangen, kan gå i gang.
Vejarbejdet i nordgående retning er efter planen afsluttet i august, mens arbejdet i sydgående spor fortsætter frem til december i år, oplyser Vejdirektoratet.
Bekæmpelse af trafikstøj
Med Infrastrukturplan 2035 har en række partier afsat en pulje på i alt tre milliarder kroner i perioden fra 2022 til 2035 til at bekæmpe trafikstøj.
De pågældende partier er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne.
Med aftalen blev der afsat cirka 600 millioner kroner tilbage i 2022 til at etablere nye støjskærme langs statsvejene i de kommende år.