Lyt til artiklen:

Engcon udstiller på tilbagevendt kæmpemesse

00:00
Hastighed: ???x
02:24

I slutningen af april slår den kæmpestore maskinmesse Intermat dørene op for første gang i lang tid, og her kommer producenten Engcon til at deltage.

Det skriver Engcon i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den svenske producent har været aktiv på det franske marked siden 2002, og tilstedeværelsen på Intermat er endnu et skridt i Engcons ambition om at øge markedsandelene både i Frankrig og resten af Europa, lyder det.

Fokus på tiltrotator

Engcons fokus på maskinmessen er tredje generations tiltrotator, som nu er salgsklar.

På standen vil der stå fire forskellige gravemaskiner til at vise udstyret frem i praksis. Udover tiltrotatoren viser Engcon også sit brede sortiment af tilbehør til gravemaskiner frem, lyder det.

Fin tilslutning til Maskinførernes Dag i både øst og vest

Se også:

Fin tilslutning til Maskinførernes Dag i både øst og vest

- Vi ved, hvor det betyder at opleve vores produkter og se, at tiltrotatoren virkelig er så effektiv, som den faktisk er. Derfor har vi meget fokus på at køre demonstrationer og tilbyde testkørsel på vores stand på Intermat, siger Martin Engström, Product Manager hos Engcon, i pressemeddelelsen.

- Med vores tiltrotator øges effektiviteten og sikkerheden. Sammen med vores tilbehør kan en tiltrotator erstatte andre maskiner og bidrage til, at arbejdet udføres mere effektivt og brændstoføkonomisk. På den måde er tiltrotatoren en god investering for dem, der vil gerne vil kunne klare flere opgaver på kortere tid, siger Martin Engström.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Seks år siden sidst

Den internationale maskinmesse Intermat bliver afholdt hver tredje år og skulle have været afholdt i 2021. Men da arrangørerne bag messen aflyste, afholdes Intermat nu for første gang siden 2018.

Kæmpemesse aflyst - næste udgave først i 2024

Se også:

Kæmpemesse aflyst - næste udgave først i 2024

Begrundelsen for aflysningen, der kom i 2020, lød på, at det var for usikkert at fortsætte planlægningen grundet situationen dengang.

Ved messeudgaven i 2018 var der omkring 1.500 udstillere og knap 175.000 besøgende.

Intermat 2024 i Paris afholdes fra 24. til 27. april.