Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
De første eksemplarer af ny tiltrotator fra fynsk producent er sat i arbejde
I efteråret var fynske Compacttilt klar med tiltrotatoren CTR6 til gravemaskiner i 3,5 til 6 tons klassen. Dermed har producenten løsninger til hele spektret af gravemaskiner op til 10 tons.
Under Kloakmessen i januar viste Compacttilt for første gang deres nye produkt frem, og siden er de første også kommet ud at arbejde i anlægsindustrien.
- Vi har vel leveret de første cirka 15 stykker, og foreløbig har vi ikke hørt om problemer. Men det er godt nok også meget nyt endnu, så det er nok lidt tidligt med en endelig konklusion, fortæller Maria Gade fra Compacttilt.
Lav vægt og uden cylindre
Som tiltrotator udvider CTR6 maskinens fødte graveegenskaber med en fleksibilitet til redskabet med 2x50 tiltgrader og fuld rotation. Her udmærker CTR6 sig især ved den lave produktvægt samt tilbyde et tiltrotator system uden cylindre.
- Det afgørende for udviklingen af CTR6 til 3,5-6 tons maskiner har været at skabe en tiltrotator, der med klo og S40 skifte kan arbejde i 40 cm render, og det er opnået med CTR6. Modellen er som standard ligeledes med Compacttilt's nye låsesystem CT-lock, fortæller hun.
En anden nyhed fra den fynske producent af tiltredskaber til mindre maskiner er CT-Oil - et automatisk olieskiftsystem.
- Med automatisk olieskift sker redskabsskifte fra førerhuset ved aktivering af skovlskiftet. Formålet er at effektivisere maskinførerens arbejdstid og arbejdsmiljø med elleminering af tung redskabshåndtering. Normalt er automatisk olieskift et af de sidste kryds der sættes på tilvalgslisten for valg af tiltrotatore, men CT-oil er udviklet til at fungere på maskinens eksisterende styresystem/joystick, og dermed ikke afhængig af tilvalg af stort styresystem, siger Maria Gade.
I løbet af årets første måneder har Maria Gade været rundt hos en række importører i forbindelse med Åbent Hus-arrangementer for at vise produkterne frem til flere mulige kunder.