Lyt til artiklen:

Fra ét stort dansk tunnelprojekt til et andet: Det begyndte under Storebælt

00:00
Hastighed: ???x
04:42

Abonnementsartikel

De arbejdede begge på tunnelen under Storebælt. Nu - 25 år efter - mødes kollegerne igen i endnu et dansk tunnelprojekt.

Hver morgen klokken 06.15 sejlede båden fra arbejdshavnen i Korsør til Sprogø, og klokken 07.00 kørte mandskabstoget videre derfra og ind i boremaskinerne dybt under Storebælt.

- Michael (Benedict Thulstrup, red.) var jo bogstaveligt talt helt ude i fronten og skulle tage prøve ude foran selve borehovedet, fortæller kollegaen Jan Graabek til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skete i et kammer cirka 40 meter under havoverfladen.

I anledningen af Maskintekniks og Grøn Tekniks udgave 500 på tryk i denne måned, følger redaktionen op på en række artikler fra de tidligste trykte udgaver. Her er det artiklen "Specialforskalling til tunnelstøbning" fra 1993 om byggeriet af Østunnelen til Storebæltsforbindelsen, som dengang var Danmarks største anlægsprojekt.

rich-media-2
Fra artiklen "Specialforskalling til tunnelstøbning", trykt i 1993. Arkivfoto: FBG Medier A/S.

Jan Graabek og Michael Benedict Thulstrup arbejdede på tunnelen for MT Group dengang. Nu mødes kollegerne igen i et lignende dansk tunnelprojekt. Ifølge dem begge er der noget ganske særligt over sådanne projekter.

Foran og bag maskinerne

Byggeriet af tunnelen under Storebælt stod på fra 1988 til 1996 og blev boret af fire boremaskiner, bygget specielt til projektet.

To af de mægtige maskiner ved navn Selandia og Dania borede vej fra Halsskovsiden i øst, mens de to andre, Jutlandia og Fionia, borede fra Sprogøsiden i vest og mødtes til sidst cirka på midten.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
Fra artiklen om en krævende opgave på Storebælt, trykt i 1993. Arkivfoto: FBG Medier A/S.

Som geoteknisk ingeniør havde Michael Benedict Thulstrup til opgave at tage jordprøver, skifte sliddele og tænder på maskinerne, holde øje med store sten, også kaldet boulders, og ikke mindst vand. Det gjorde han fra et sikret kammer foran boremaskinerne på Sprogøsiden.

rich-media-5
Michael Benedict Thulstrup inde i en af boremaskinerne. Foto: MT Højgaard Danmark.

Bag boremaskinerne var der en hel fabrik, som støbte betonelementerne til selve tunnelen. Jan Graabek arbejdede seks år på byggepladsen som planlægningsingeniør, hvor han var med til at projektere arbejdshavnene og formsystemerne til tunnelen af beton. Det gjorde han i perioden 1990-1996, helt frem til aflevering.

Den store oversvømmelse

Begge husker tydeligt to ulykker, der forsinkede projektet. Den ene ulykke skete i efteråret 1991, da en af boremaskinerne fik vand ind, så tunnelrørene på vestsiden bagefter blev oversvømmet.

- Jeg kan huske, at der stod vand op til Sprogø faktisk. Der var en prop, der gik ud af Storebælt der, fortæller Jan Graabek.

rich-media-6
Jan Graabek fra Østtunnelens 25-års jubilæum. Foto: MT Højgaard Danmark.

- Da man var klar til at starte op igen, blev jeg ansat til at føre tilsyn og være med, når vi stoppede maskinerne hver eller hver anden uge. En af mine opgaver var at være med til det og sikre, at det skete under sikre forhold, fortæller Michael Benedict Thulstrup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den anden ulykke skete i 1994, da der opstod brand i et af tunnelrørene på Halsskovsiden.

- Det var så alvorligt, at man blev nødt til at lukke tunnelen fuldstændig af. Man var bange for, at tunnelen ville bryde sammen, og at der ville komme vand ind endnu en gang. Derfor støbte man betonvægge omkring det område, der blev angrebet af branden, fortæller Jan Graabek.

Mennesker fra hele verden

Arbejdslivet har siden budt på flere store infrastrukturprojekter for dem begge. For der er noget ganske særligt over projekter, ligesom Storebæltsforbindelsen.

- Det var jo et joint venture med folk fra hele verden. Det er et meget inspirerende miljø med meget dygtige folk. Det er også en byggeplads, der kører 24/7 med boremaskinen. Så man bliver i høj grad fanget af det, fortæller Michael Benedict Thulstrup og tilføjer, at Storebælt er et projekt, han med stolthed husker tilbage på og bagefter tog til udlandet på baggrund af for at arbejde.

rich-media-8
Michael Benedict Thulstrup fra Østtunnelens 25-års jubilæum. Foto: MT Højgaard Danmark.

- Der var en god stemning blandt kollegerne, og jeg var også stolt og nærmest lidt ked af, at det sluttede. Men kort tid efter skulle jeg være med til at bygge Øresundsbroen, fortæller Jan Graabek.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu - mere end 25 år efter deres arbejde på Storebælt - mødes kollegerne igen i et nyt stort tunnelprojekt på dansk jord: Byggeriet af Nordhavnstunnelen, som er et joint venture mellem danske MT Højgaard Danmark A/S og belgiske N.V. Besix S.A.

Nu arbejder Michael Benedict Thulstrup som projektdirektør, mens Jan Graabek er ansat som fagchef.

Efter 36 år og 500 trykte udgaver: Maskinteknik er stadig stærk på print

Se også:

Efter 36 år og 500 trykte udgaver: Maskinteknik er stadig stærk på print

30 år senere: - Ham på minilæsseren var heldig

Se også:

30 år senere: - Ham på minilæsseren var heldig

Stor ordre fra det britiske forsvar blev afgørende for dansk maskinproducent

Se også:

Stor ordre fra det britiske forsvar blev afgørende for dansk maskinproducent