Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Region politianmelder DSH Recycling
Politianmeldelsen af DSH Recycling A/S sker på baggrund af et tilsyn for nylig, hvor Region Midtjylland for første gang siden jordskredet fik mulighed for at besigtige det område, hvor regionen har givet en §52-dispensation fra jordforureningsloven.
Nordic Waste A/S har forestået den praktiske håndtering af dispensationen fra jordforureningsloven på vegne af DSH Recycling A/S. DSH Recycling A/S er fortsat indehaver af §52-dispensationen fra Region Midtjylland.
Tilsynet suppleret med nye luftfotos viser, at der er deponeret jord på et ca. tre hektar stort areal uden for det tilladte område.
Det er nu op til Østjyllands Politi at efterforske sagen.
Af hensyn til efterforskningen er det ikke muligt for Region Midtjylland at uddybe sagen yderligere.
Region Midtjylland gav i august 2018 virksomheden Danish Stevedore A/S (senere DSH Recycling A/S) dispensation i henhold til jordforureningslovens §52, så virksomheden inden for et afgrænset område af Ølst Lergrav kunne tilføre ren eller lettere forurenet jord.