Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
172 kilometer lang højspændingsforbindelse er ramt af forsinkelser
Vestkystforbindelsen kom sidste efterår i gang med anlægsarbejdet efter flere år med forsinkelser. Men sideløbende med at de første elmaster bliver rejst i Vestjylland, er der opstået nye udfordringer.
Det skriver Energinet i en pressemeddelelse
Ekspropriationer, klager, arkæologiske fund, våde områder og beskyttede dyr forsinker højspændingsforbindelsen i op til 15 måneder, melder bygherren.
Den kommende 172 kilometer lange Vestkystforbindelse er en vigtig del af den forstærkning af elnettet, som Energinet i disse år er i gang med.
Planlægningen af denne højspændingsforbindelse har stået på siden 2015. Forbindelsen går fra Idomlund ved Holstebro i nord gennem Endrup ved Esbjerg og hele vejen ned til grænsen ved Sæd i syd.
Projektets nye tidsplaner
Af mange forskellige årsager er projektet flere gange blevet udsat og forsinket.
Her nævner Energinet protester over udsigten til luftledninger, miljøkrav der undervejs blev skærpet, fund af beskyttede flodperlemuslinger - som siden viste sig ikke at være flodperlemuslinger - med mere, der har udsat projektet.
- Det er hver for sig gode forklaringer på, at tidsplanen hele tiden er blevet revideret og mere presset. Nogle opgaver er blevet sat på pause, mens andre har kunnet fortsætte, og undervejs er det blevet et meget større puslespil at lave den lange forbindelse, siger Christian Jensen, chefprojektleder i Energinet, i pressemeddelelsen.
- Selvom anlægsarbejdet nu skrider frem flere steder i Vest- og Sønderjylland, må vi konstatere, at de tidsplaner, som vi løbende har ændret, ikke holder. Vi bliver nødt til at melde endnu en forsinkelse ud, fortsætter han.
Den nye tidsplan siger: Endrup-Stovstrup: 2. kvartal 2025 (ni måneders forsinkelse. Stovstrup-Idomlund: 3. kvartal 2026 ( 12 måneders forsinkelse) og Endrup-grænsen: 2. kvartal 2026 (15 måneders forsinkelse).
Flere ekspropriationer
Også de nye udfordringer skyldes forskellige forhold, forklarer chefprojektlederen fra Energinet.
Blandt andet tager det længere tid at få aftaler med lodsejerne på plads om at placere anlægget på deres jord, lyder det.
- Elmaster, luftledninger og jordkabler er store, samfundsvigtige anlæg, men samtidig anlæg, der berører og generer rigtig mange lodsejere, siger chefprojektleder Christian Jensen.
- På den sydligste strækning forventer vi nu, at vi bliver nødt til at ekspropriere 28 ejendomme. Det er en del flere, end vi tidligere har set, siger han og tilføjer, at i langt de fleste tilfælde laver lodsejer og Energinet en frivillig aftale.
Eksproportioner lægger typisk ni måneder til planen, gør Energinet opmærksom på. Samtidig er der indgået klager - primært over de dispensationer, som Energinet har fået til projektet. De skal behandles, og er behandlingstiden lang, kan det udsætte eventuelle ekspropriationer, lyder det.
Et vanskeligt puslespil
Også arkæologiske fund har forsinket anlægsarbejdet - indtil nu ved kabelovergangen Skonager, nordøst for Varde.
Og selv om bygherre har forsøgt at undgå miljøfølsomme områder til Vestkystforbindelsen, er der områder, hvor der potentielt lever dyr, der er beskyttede.
Ud over birkemus har også spidssnudet frø og løgfrø en væsentlig indflydelse på anlægsarbejdet, lyder det.
- Der er mange vilkår knyttet til miljøtilladelserne. Dem overholder vi naturligvis, men det er et vanskeligt puslespil at få til at gå op, når der er mange tidsmæssige bindinger i vilkårene, for det betyder, at Energinet har kortere perioder at udføre det konkrete anlægsarbejde i, siger chefprojektlederen.
Fokuserer på fremdrift
Af hensyn til forsyningssikkerhed, behovet for tilslutning af ny, grøn energi med mere fortsætter Energinet med at sikre mest mulig fremdrift på arbejdet med Vestkystforbindelsen, lyder det.
I samarbejde med entreprenørerne bliver der for eksempel flyttet rundt på rækkefølgen af aktiviteterne.
Dermed springer anlægsarbejdet frem og tilbage på strækningerne i stedet for at køre i én lang karavane, hvilket vil have været det mest optimale i forhold til maskiner, køreplader med mere, siger Christian Jensen.