Lyt til artiklen:

H.P. Entreprenørmaskiner gør comeback på E&H

00:00
Hastighed: ???x
01:50

For første gang siden 2018 er H.P. Entreprenørmaskiner at finde som udstiller på dette års E&H-messe i Herning d. 13. - 15. juni. Fraværet ved seneste udgave skyldtes Covid-19 og derfor glæder administrerende direktør Ole Pausgaard sig meget til det forestående arrangement.

- Vi var ikke med sidste gang under corona, så det er lidt lang tid siden, vi har været ude og vise os frem. Derfor glæder vi os til at komme ud og få rystet støvet af os og få en god faglig snak med kunderne, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er ikke som sådan noget revolutionerende i støbeskeen hos Hitachi-importøren, der for nyligt blev opkøbt af Semler Gruppen.

Kommende direktør: Alt det gode skal bevares

Se også:

Kommende direktør: Alt det gode skal bevares

- Det er bare en god anledning til at komme ud og få snakket med både eksisterende kunder og nye potentielle kunder. Det er vores mulighed for at komme bredt ud og få vist vores produkter frem, siger Ole Pausgaard.

Han forventer ikke noget nævneværdigt salg på messen. For H.P. Entreprenørmaskiner handler det primært om at pleje netværket og udvide kendskabet til det, der ligger under kølerhjelmen i maskinerne.

- Vi vil gøre meget ud af at vise vores produkter frem og fortælle om dem. Set udefra ligner maskinerne jo meget hinanden, når man ser bort fra farverne. Det er det, der sidder indeni, vi gerne vil snakke om, siger Ole Pausgaard.

Med på messen medbringer man naturligvis en stribe gravemaskiner, men der vil også være både dumpere, gummihjulslæssere og knusere at finde på H.P. Entreprenørmaskiners stand.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Så vi bliver bredt repræsenteret med det, vi sælger, siger Ole Pausgaard.