Lyt til artiklen:

Aarsleff opjusterer forventningerne efter flot første halvår

00:00
Hastighed: ???x
01:57

Aarsleff har præsenteret foreløbige regnskabstal for det første halvår af regnskabsåret 2023/2024, og de er positive.

Derfor har entreprenøren valgt at opjustere forventningerne til det samlede regnskabsår. Omsætningsvæksten ville forventet komme til at ligge på -4 til 1 procent svarende til en omsætning på 19,5 - 20,5 milliarder kroner. Det tal er nu opjusteret til en vækst på 1 til 6 procent, hvilket svarer til en omsætning på 20,4 - 21,4 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forventningen for driftsresultatet (EBIT) er ligeledes blevet opjusteret fra mellem 900 til 1.000 millioner kroner til 950 til 1.050 millioner kroner.

- Vores første seks måneder viser, at Aarsleff-koncernen har høj aktivitet både i og uden for Danmark, og vores dygtige medarbejdere er godt beskæftiget. Det er specielt vores bygge- og anlægsopgaver i Island og Grønland samt anlægsprojekterne i Danmark, som bidrager til det flotte og tilfredsstillende resultat, udtaler Jesper Kristian Jacobsen, der er administrerende koncerndirektør i Aarsleff.

De foreløbige ikke-reviderede regnskabstal for første halvår, der ligger til grund for opjusteringen, er som følger:

Omsætning på 10.475 millioner kroner (9.972 mio. i H1 22/23).

Driftsresultat (EBIT) på 451 millioner kroner (409 mio. i H1 22/23).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Yderligere oplysninger om første halvår af regnskabsåret 2023/24 vil fremgå af delårsrapporten, der offentliggøres slut maj.