Lyt til artiklen:

Militærbro giver mere plads til entreprenør under brorenovering

00:00
Hastighed: ???x
02:35

Abonnementsartikel

Militærbroen over åen kommer fra Skive Kaserne, hvis ingeniørtropper fik trænet at bygge midlertidige broer.

Inden længe begynder en større renovering af broen over Ribe Å på Ringvejen, rute 11. I den forbindelse bliver trafikken flyttet over på en midlertidig militærbro for at sikre den bedste trafikafvikling og vejarbejdernes sikkerhed på stedet.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ved at have en alternativ bro kan arbejdet udføres hurtigere og med så få trafikgener som muligt, idet trafikken i hele renoveringsperioden kan opretholdes på strækningen i begge retninger, siger Inge Birkegaard Damsgaard, projektleder i Vejdirektoratet, i pressemeddelelsen.

- Samtidig går vores entreprenør også mere plads til selve brorenoveringen og større sikkerhed, fordi de ikke skal arbejde tæt på trafikken, fortsætter projektlederen.

Sikres til fremtiden

Renoveringen af broen over Ribe Å på Ringvejen går i gang 21. maj og vil stå på til midten af september. Her skal der ny fugtisolering på brodækket, nyt autoværn, nye kantbjælker og til sidst ny asfalt. Det står entreprenørvirksomheden Ommen A/S for.

Militærbro indsættes over Ribe Å for at gøre plads til brorenovering

Se også:

Militærbro indsættes over Ribe Å for at gøre plads til brorenovering

Udover at forlænge broens levetid sikrer renoveringen broens bæreevne til fremtidens forventede trafik og til opklassificering af tungvognsvejnettet og erhvervslivets transporter generelt i Esbjerg Kommune, lyder det.

Én til hver kørselsretning

Den midlertidige militærbro blev bygget i løbet af januar og februar i år, hvilket Forsvarets Ingeniørregiment stod for.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Militærbroen kommer fra Ingeniørregimentet ved Skive Kaserne, og med opgaven i Ribe fik ingeniørtropperne blandt andet trænet at bygge midlertidige broer til brug i krigssituationer.

Vejdirektoratet forlænger levetiden på bro over Ribe Å

Se også:

Vejdirektoratet forlænger levetiden på bro over Ribe Å

Broforbindelsen består af 14 stålsektioner, der tilsammen giver en længde på 42,67 meter. Der er faktisk tale om to broer - én til hver kørselsretning - som blev lagt ved siden af hinanden. De blev bygget på land og skubbet ud over åen, i takt med at de blev bygget.

Ryddes efter renovering

Når brorenoveringen afsluttes til september, bliver området ryddet.

Stor ordre fra det britiske forsvar blev afgørende for dansk maskinproducent

Se også:

Stor ordre fra det britiske forsvar blev afgørende for dansk maskinproducent

Den midlertidige vej, spunsvæggene og den midlertidige militærbro bliver fjernet i efteråret og eventuelt også i foråret næste år. Det afhænger af, hvor vådt området bliver til efteråret.

Derefter bør det grønne hurtigt være tilbage, og sporene af den midlertidige løsning er væk.