Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Unicontrol med flere nyheder
Danske Unicontrol med base på Fyn deltog for første gang på E&H i 2021, hvor leverandøren lancerede en 3D-løsning til gummigeder. I år er den fem år gamle innovatør inden for udvikling af maskinstyring tilbage på maskinmessen i Herning, hvor Unicontrol præsenterer en helt ny GNSS-Rover samt nye 3D-løsninger til dozere og afrettere, som tilbyder fuldautomatisk styring af bladet.
Udviklingen af disse har samtidig haft en positiv indflydelse på kerneproduktet til gravemaskiner, som nu tilbyder avancerede funktioner, der giver mulighed for at skabe detaljerede designfiler direkte fra kabinen og efterfølgende eksportere automatisk logget as-built data.
Med en portefølje, der nu understøtter hele entreprenørflåden og de nødvendige redskaber til den digitale byggeproces, ser Unicontrol frem til at være en integreret del af fremtidens byggeplads.
E&H Messen er en fantastisk mulighed for at bygge endnu stærkere bro med byggebranchen samt at få direkte input fra Unicontrol's vigtigste samarbejdspartnere; de danske operatører.