Lyt til artiklen:

CG Jensen slår omsætningsrekord og vender minus til plus

00:00
Hastighed: ???x
05:15

Abonnementsartikel

2023 har været et godt år for den landsdækkende bygge- og anlægsentreprenør CG Jensen. Omsætningen slår endnu en gang rekord og resultatet er forbedret med næsten 57 millioner kroner efter skat.

Der er positive takter at spore hos CG Jensen, efter entreprenøren har præsenteret sit regnskab for 2023.

Her slår man nemlig igen omsætningsrekord med 2,07 milliarder kroner. Det er 183 millioner kroner mere end året før. Vigtigst er det dog, at selskabet har vendt et minus på 25,7 millioner kroner i 2022 til et plus på 31,2 millioner kroner i 2023. Dermed er der igen sorte tal på bundlinjen hos entreprenøren. Overskudsgraden ligger på 1,8 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvor det gennem en årrække var særligt boligbyggerier, der drev selskabets vækst, har det i 2023 i stigende grad været større anlægs- og erhvervsprojekter, der holder medarbejdere og maskinel i gang.

- Vi har fået rigtig godt gang i medicinalsektoren, hvor vi har afsat betydelige ressourcer til særligt ét stort projekt, ligesom vi fortsætter med at arbejde med hotelbyggerier i Jylland og i København. I tillæg har vi skruet op for vores anlægsaktiviteter, der blandt andet tæller opførelsen af store dele af Hovedstadens Letbane, udvidelsen af Esbjerg Havn og udførelsen af flere store infrastrukturprojekter, hvilket passer godt til vores kompetencer, siger adm. direktør i CG Jensen, Michael S. Larsen og uddyber:

- CG Jensen er gearet til at kunne omstille sig efter markedet. For nogle år tilbage foretog vi et skifte fra anlæg til byggeri og nu drejer vi så virksomheden igen for at kunne imødekomme den store efterspørgsel, der er drevet af erhvervs- og anlægsprojekter. For os er det vigtigt at sikre, at vores kompetencer løbende passer til markedet.

Kunder efterspørger bæredygtighed

CG Jensen er også godt gearet til den grønne omstilling, der i disse år er med til at drive markedet. Selskabet har for nyligt påbegyndt opførelsen af et stort anlæg til fangst af CO2 ved Avedøreværket og i Gladsaxe opfører man en ny genbrugsstation, hvor det er genbrugen af materialer, der dikterer både arkitektur og udførelse.

Samtidig arbejder CG Jensen på at reducere CO2 aftrykket i bygge- og anlægsprocessen. Det sker blandt andet ved hjælp af grøn strøm på byggepladserne, eldrevne kraner og værk­tøjer samt brug af mindre CO2 tunge materialer som grønnere cement og stål.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-3
CG Jensen udfører mange større byggemodnings- og infrastrukturprojekter, herunder en udvidelse og opgradering af Esbjerg Havn, så havnen fremover er rustet til udskibning af store vindmølledele - og samtidig kan være et attraktivt knudepunkt for NATO. Pressefoto.

- Vores kunder efterspørger i stigende grad løsninger til, hvordan de kan reducere deres CO2 aftryk. For os er det vigtigt at kunne bidrage til at gøre CO2 reducerende løsninger lettilgængelige og overskuelige at implementere i arbejdet, siger Michael S. Larsen.

Godt år for hele koncernen

Også i CG Jensen-koncernen, som CG Jensen sammen med søsterselskabet Adserballe & Knudsen udgør en betydelig del af, oplever man generelt en stigende interesse for de mere grønne kompetencer, herunder opgaver inden for energirenovering og træbyggeri.

- I 2023 fik vi i endnu højere grad udnyttet synergierne og kompetencerne på tværs af koncernens selskaber. Den gode udvikling forventer vi at fortsætte i 2024, siger adm. direktør i CG Jensen og CG Jensen koncernen, Michael S. Larsen.

Omsætningen for hele CG Jensen koncernen landede i 2023 på 2,51 milliarder kroner mod 2,24 milliarder kroner året før. I 2022 lød resultatet for hele CG Jensen-koncernen på et minus på 22,2 millioner kroner. Det er vendt til et plus på 42,6 millioner kroner efter skat i 2023.

Stærk ordrebeholdning og pipeline

Endelig kan CG Jensen se ind i en såvel stærk ordrebeholdning som en stærk ordrepipeline.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For CG Jensen er det afgørende at sikre kunden faglighed, fremdrift og fornyelse og vi glæder os over hver en spændende opgave, vi er blevet betroet. Samtidig vil vi gerne gå forrest, hvad enten det gælder lærlinge, ar­bejdsmiljø, diversitet eller grøn omstilling, så vi kan være med til at fremtidssikre både CG Jensen, men også branchen, siger Michael S. Larsen.

CG Jensen har som noget nyt - sammen med søsterselskabet Adserballe & Knudsen - rapporteret efter de nye krav i EU's Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD). Det arbejde har man udført på koncernniveau og det er planen, at man fremover vil skabe endnu mere synergi på tværs af de to største selskaber i CG Jensen koncernen.

- Det er to søstre, der i stigende grad vil samarbejde og spille hinanden bedre, så vi kan sikre endnu mere værdiskabelse på tværs af CG Jensen koncernen, siger Michael S. Larsen.