Lyt til artiklen:

Aksel Benzin A/S sætter strøm til

00:00
Hastighed: ???x
02:44

Demoarealet hos Aksel Benzin A/S har fuldelektriske anlæg på programmet.

- Grønne anlæg er det nye sort. Og selvom vi efterhånden har snakket elektriske anlæg i mange år, kan vi virkelig se, at der begynder at ske noget nu. Derfor er det også de 100 procent elektriske anlæg, vi vil slippe løs på E&H, siger Claus Benzin fra Aksel Benzin A/S.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den største arbejdende maskine, som Aksel Benzin A/S tager med på messen, er den nye Powerscreen Chieftain 2100XE. Et sortereanlæg, som nok virker bekendt for nogle, lyder det fra Claus Benzin:

- Det er el-versionen af vores populære Chieftain 2100X, som har plads til 11,5 m3 i fødekassen og en kapacitet på op til 600 tons i timen. Men nu kan du spare penge på driften og få endnu længere oppetid, fordi du slipper for at tanke og lave service på motor og hydrauliksystem. Har du langt til det nærmeste eludtag, kan du også sætte den til en generator og stadig spare omkring 6 liter diesel i timen i forhold til et traditionelt dieselanlæg. Vi fik hurtigt solgt de første to Chieftain 2100XE, så den er allerede et hit hos kunderne, siger Claus Benzin.

Elektricitet i højden

På E&H vil sortereanlægget stå bælte til bælte med den fuldelektriske Telestack TC 420X, som sender færdigvarerne op i 10 meters højde. En anden nyhed, som Aksel Benzin A/S glæder sig til at vise frem på messen.

- Vores Telestack'ere giver din produktion en saltvandsindsprøjtning, fordi du kan lade dit sortereanlæg knokle længere og spare op til 80% af din læssemaskines normale dieselforbrug.
Og med den nye og 100 procent elektriske opstakker får du endnu større besparelser på driften, siger Claus Benzin.

Sønderjysk separator

Vi bliver i det elektriske hjørne. For lige over for de arbejdende maskiner vil Aksel Benzin A/S vise en helt ny og danskproduceret separator, som Claus Benzin har store forventninger til:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er blevet eneforhandler af MM Air, der er nogle af de mest effektive elektriske separatorer på markedet. De kommer fra sønderjyske MM Recycling, som også vil være med os på messen. Så vi håber, at I er klar på en nyhed med sug i.

- Er man mere til diesel, kan du også komme forbi og sparke bælter på to bomstærke Komptech-neddelere eller vores bestseller Powerscreen Titan 600, siger Claus Benzin med et smil.