Lyt til artiklen:

Hercules funderer under kommende vandværk

00:00
Hastighed: ???x
01:06

Hercules Fundering, som er en del af NCC-koncernen, har sat gang i piloteringsarbejdet på byggeriet af Danmarks største vandværk, Værket ved Regnemark, mellem Ringsted og Køge.

Her skal NCC's funderingsafdeling ramme intet mindre end 1728 pæle i jorden, der skal udgøre fundamentet for Hofor's kommende vandværk.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Til opgaven bruges blandt andet en imponerende Liebherr-rambuk, LRH200. Det er en ret voldsom fætter på 90 tons, som i fuld højde måler næsten 30 meter. Maskinen er netop indkøbt til brug ved nedramning af pæle i jord eller havbund i forbindelse med de helt store funderingsopgaver.

Andre afdelinger under NCC tager over, når Hercules har afsluttet funderingsarbejdet. NCC's anlægsenhed trækker på andre interne kompetencer i virksomhedens råhusdivision, der senere vil bidrage til insitu-arbejder, betonelementer og montage.