Lyt til artiklen:

JST har store forventninger til E&H

00:00
Hastighed: ???x
01:58

E&H er en central begivenhed for entreprenør- og anlægsbranchen, og den passer perfekt til JSTs kerneområde. Med et af de største udvalg af skovle og redskaber til grave- og læssemaskiner, er maskinfabrikken spændt på at præsentere de nyeste løsninger og produkter for fagfolk i branchen.

Rekruttering af fremtidens fagfolk

Udover at præsentere virksomhedens produkter, har Maskinfabrikken JST også et stort fokus på rekruttering på messen. Som en virksomhed beliggende i Lem St. nær Ringkøbing, er Herning-messen en ideel platform for JST til at tiltrække unge talenter til metalfaget.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Både salgsafdelingen og HR-afdelingen hos Maskinfabrikken JST har store forventninger til E&H. Pressefoto.

- Vi tager vores ansvar for at uddanne nye klejnsmede meget seriøst og tilbyder en uddannelse, hvor lærlinge hurtigt får ansvar og bliver en integreret del af teamet, fortæller HR-chef Rikke Helms.

Engagement i uddannelse

Maskinfabrikken JST ønsker at have ti lærlinge, og der mangler stadig et par stykker for at nå dette mål. Med virksomhedens nominering til "årets læreplads" i 2024 håber HR-chefen dog, at flere unge vil få øjnene op for de muligheder, som JST tilbyder, selvom virksomheden ligger lidt gemt væk i Lem St.

Maskinfabrikken JST beskæftiger cirka 70 medarbejdere og råder over 7.000 kvadratmeter produktionsfaciliteter i Lem St., hvor virksomheden har formået at bevare hele udviklingen og produktionen af skovle og andre redskaber. Virksomheden ser frem til at præsentere deres skovle og andre redskaber til entreprenør- og anlægsbranchen på E&H-messen.