Lyt til artiklen:

Nye gravemaskiner fra Volvo CE

00:00
Hastighed: ???x
02:38

Abonnementsartikel

Gravemaskinerne EC230, EC400 og EC500 har forbedret komfort og brændstofeffektivitet.

Den svenske producent af entreprenørmaskiner Volvo Construction Equipment præsenterer nu tre nye gravemaskiner i den tunge ende.

Der er tale om gravemaskinerne EC230, EC400 og EC500, som for nyligt blev vist frem på Volvo Days 2024 i Eskilstuna, Sverige.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt andet er førerkomforten blevet forbedret på gravemaskinerne, og det samme er brændstofeffektiviteten.

Nydesignet førerhus

Som en del af det nye design er førerhuset blevet mere rummeligt og komfortabelt.

Der kommer mindre støv ind i førerhuset, og opvarmning, ventilation og aircondition er blevet forbedret. Det sikrer ifølge producenten god luftcirkulation og mindsker risiko for træthed hos maskinføreren. I førerhuset er der også et lavere støjniveau og solafskærmning, som er indbygget.

rich-media-2
Førerhuset på EC400. Foto: Tina Moesgaard.

Med forbedret human machine interface, HMI, kræver det ikke nøgle at tænde for motoren, blot ét tryk på en knap. Samtidig arbejder maskinføreren med et kamera i gravemaskinen, der altid er tændt.

De nye gravemaskiner har også køleboks til opbevaring, Bluetooth og USB til kommunikation på stedet, opladning af mobiltelefon og afspilning af musik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Reduceret brændstofforbrug

Teknologien bag det nye elektrohydrauliske system kan overvåge maskinførerens bevægelser via sensorer og sende signaler til at styre den forbedrede hovedkontrolventil. Resultatet er en mere glidende og præcis bevægelse, når der graves eller læsses.

rich-media-4
Gravemaskinerne har fået et nyt design, også navnet på siden af armen. Foto: Tina Moesgaard.

Brændstofforbruget reduceres ved at regulere motoromdrejningstal og hydraulikflow-hastighed baseret på den igangværende opgave. Blandt andet sammen med et avanceret kølesystem forbedrer det ifølge producenten brændstofeffektiviteten og driftsomkostningerne samlet set.

To nye modeller i ny generation læssemaskiner

Se også:

To nye modeller i ny generation læssemaskiner

Gravemaskinerne er blandt andet også udstyret med Volvo Smart udsyn, som giver maskinføreren et 360 graders udsyn rundt om maskinen ved hjælp af et kamera og nyt radar-detekterings-system.

Hvis der detekteres forhindringer, er der automatiske advarsler på skærmen med høj opløsning.

rich-media-6
EC230 har en skovlkapacitet på 0,46-1,44 kubikmeter. Foto: Tina Moesgaard.

Volvo Days er en tilbagevendende begivenhed cirka hvert andet år, hvor den svenske producent af entreprenørmaskiner inviterer presse, kunder og samarbejdspartnere til at se deres nyheder i aktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Maskinteknik var inviteret til Eskilstuna af Volvo CE.