Lyt til artiklen:

Tscherning er blandt finalisterne til Renoverprisen 2024

00:00
Hastighed: ???x
02:29

Abonnementsartikel

Entreprenørens gennemgribende renovering og opbygning af egne haller til kontorer er sammen med fem andre projekter i spil til prisen.

Vinderen af Renoverprisen 2024 skal findes blandt seks projekter, som Renoverprisens Nomineringsudvalg nu har nomineret til årets Renoverpris. Projekterne spænder vidt og omfatter en tidligere fabrik, som i dag rummer kontorer og lejligheder, en renoveret parterre-etage til en skoles kreative faglokaler, en lagerbygning omdannet til kontorer, en lastvognsgarage omdannet til rækkehuse, en herretøjsbutik i en renoveret 1960'er-bygning og et renoveret arbejdsrefugium på et tidligere kloster.

Renoveringen af Tscherninghuset har ifølge nomineringsudvalget udmærket sig som et godt eksempel på hvordan bærende bygningsdele og konstruktioner er blevet genbrugt/genanvendt, samtidig med at der er sket en væsentlig transformation af bygningen. Husets lagerhal er omdannet til kontorarbejdspladser, mødelokaler og kantineområde, og det er sket med et mål om størst mulig grad af genanvendte og genbrugte materialer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Projektet kan ses som et pilotprojekt, der viser, hvordan cirkulær ombygning og arealfortætning i eksisterende områder kan udføres med succes. Der er udført en LCA-beregning, hvilket i dag er frivilligt for renoveringer. Den viser en meget lav klimabelastning for ombygningen.

Benspænd i bæredygtig ombygning

Se også:

Benspænd i bæredygtig ombygning

Bag renoveringsprojektet står Søren Tscherning, ejer og adm. dir. i Tscherning, i samarbejde med My Lunsjö, fra arkitektfirmaet 3XN.

- Vi er en virksomhed, som indtænker bæredygtigheden i alle de beslutninger, vi træffer. Så det var helt naturligt, at vi i forbindelse med renoveringen af vores hovedsæde også traf en beslutning om, at vi her ville demonstrere, hvor langt og hvor flot, det er muligt at komme med genbrugsmaterialer og kreativ tænkning, siger Søren Tscherning.

Først var der 160 indstillede projekter, så blev listen kortet ned til 14 - og nu har Renoverprisens Nomineringsudvalg nomineret seks fantastiske renoveringsprojekter, som vinderen af Renoverprisen 2024 skal findes iblandt. Det er nu op til de 87 repræsentanter fra byggebranchen i Renoverprisens Valgkollegie at fordele deres stemmer for at finde vinderen, der kåres ved en prisfest til september.

Læs mere om de seks nominerede her