Lyt til artiklen:

Importør ser jernbane-muligheder i stærk rendegraver

00:00
Hastighed: ???x
01:45

Der er 140 udstillere på E&H i år, og en af dem er Kragmann, som har taget rendegraveren 8800M med på standen. Maskinen er den største og stærkeste i Lännens M-serie.

- Vi vil godt have nogle flere af dem til at køre ude på jernbanen. Det er en rigtig rail-maskine, siger Rasmus Juul Jensen, der står for salg af entreprenørmaskiner hos Kragmann, til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Mange af Lännens maskiner, der kører oppe i Norge, Sverige og Finland er udstyret med en kran for at montere master og alt sådan noget. Det bruger de meget deroppe. Det er en superstærk maskine, siger han.

Tre modeller

Kragmann, der holder til i Middelfart, fik forhandlingen af de finske maskiner i begyndelsen af sidste år.

- Det er gået stille og roligt. Vi skal lige i gang. Vi har kørt en masse demoer med vores maskine, som vi har udstillet her. Nu er vi taget herop for at prøve at sparke gang i det, siger Rasmus Juul Jensen.

rich-media-2
Rasmus Juul Jensen fra Kragmann. Foto: Tina Moesgaard.

Lännens M-serie består af tre modeller: 8600M, 8700M og 8800M. Alle rendegraverne kan udstyres efter ønske, for eksempel med kran eller lignende.

Udover at være importør af Lännens rendegravere er Kragmann blandt andet også forhandler af entreprenørmaskiner fra New Holland og sælger også et bredt udsnit af brugte gravemaskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den fynske virksomhed sælger også maskiner til landbruget og har gjort det siden midten af 1970'erne.