Lyt til artiklen:

Scanbolt er klar med ny serie af grabber

00:00
Hastighed: ???x
01:39

Det er ikke mere end to uger siden, at Scanbolt fik leveret deres nye serie af grabber, og nu har virksomheden fra Horsens linet et udvalg af dem op på deres stand på E&H 2024.

- Vi har lige fået dem ind af døren. Der var lidt stress på, om vi kunne nå det inden messen eller ej. Men vi nåede det heldigvis, siger Julius Kauffeld fra Scanbolt til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye serie af grønne grabber afløser dermed deres røde grabber, som de hidtil har forhandlet.

16 forskellige modeller

Designet af den nye serie af grabber har Scanbolt selv stået for, og fælles for alle grabbe-modeller er blandt andet, at de har samme sikkerhedsmekanisme.

- Hvis man pludselig mister trykket på slangen, så åbner grabben ikke og mister ikke den sten, den nu har fat i. Man kan også tage pladerne på siden af grabben af, så man nemt kan komme ind til cylinderen, siger Julius Kauffeld.

rich-media-2
Julius Kauffeld fra Scanbolt. Foto: Tina Moesgaard.

Grabberne til henholdsvis sten- og sortering, løft af træstammer og andre opgaver inden for entreprenørbranchen passer til maskiner i spændet fra 0,8 tons og op til 32 tons.

I alt er der 16 forskellige modeller at vælge imellem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De har været undervejs i omkring et års tid med nogle prototyper, forskellige typer maling, farver og forskellige cylindre, der skulle testes, siger han.

Scanbolt er forhandler af et bredt sortiment af ekstra udstyr og står også for at sælge reservedele til et bredt udsnit af maskinmærker.