Lyt til artiklen:

Ny finneddeler fik messedebut og ny ejer

00:00
Hastighed: ???x
01:46

Med sine 40 tons og 812 hestekræfter er der ingen tvivl om, at den nye Komptech Lacero 8010 finneddeler er en af de kraftige drenge i klassen.

Den nye maskine fik messedebut på E&H på importøren Aksel Benzin A/S' stand og allerede på førstedagen, var der en kunde, der slog til.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er en helt ny type neddeler, vi har fået ind her, fortæller Kristian Skødt, der er salgskonsulent hos Aksel Benzin A/S.

- Det er det nyeste skud på stammen fra Komptech til hurtiggående neddeling af materialer. Det gælder alt lige fra have-/parkaffald til affaldstræ og plastprodukter. Vi kan sådan set neddele det meste med sådan en maskine her, siger han.

Ny valse

Neddeleren er udstyret med en ny type valse, der vejer 3,5 tons og har 16 faste slagler. Den kører med 912 omdrejninger på rotoren.

- Den nye valse har vi haft rigtig gode erfaringer med på det hollandske og amerikanske marked, siger Kristian Skødt.

Derudover er maskinen udstyret med Komptechs karakteristiske lamelbåndsføder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det betyder, at vi kan føde vores anlæg meget jævnt, og at vi ikke får en helt masse fraktioner, der kommer til at ligge under vores bundkæder og lignende, siger Kristian Skødt.

- På maskinen finder vi også et helt nyt indføringssystem med ny indføringstromle og et nyt soldsystem, der betyder, at vi kommer til at kunne lave rigtig mange produkter med maskinen. Den kommer til at tage recyclingsegmentet med storm, slutter han.