Lyt til artiklen:

Entreprenør arbejder med ESG-rapportering for at være på forkant

00:00
Hastighed: ???x
02:51

Ved årsskiftet blev ESG-rapportering en realitet for store og børsnoterede virksomheder, da ny bæredygtighedslovgivning, CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive), trådte i kraft.

Det er endnu ikke et krav for virksomheder af Midtjysk Albygs størrelse, men firmaet fra Aulum ved Herning, der tæller omkring 50 medarbejdere, har indledt arbejdet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- ESG-rapportering er vi i gang med og forbereder os på, så vi laver det frivilligt på nuværende tidspunkt, siger Frants Sørensen, direktør i Midtjysk Albyg, til Maskinteknik.

- Vi ved, tingene kommer. Så vi kan lige så godt prøve at drive bolden lidt. Man bruger nogle kroner og ressourcer på det, men det kan godt være, det lønner sig på den lange bane. Jeg tror i hvert fald, at hvis man tager det på bagkant, så kan man godt blive hægtet af, siger direktøren.

Mærker det som leverandør

Entreprenørfirmaet mærker indirekte til de nye krav, da de blandt andet er leverandør til store og børsnoterede virksomheder. For når de store og børsnoterede skal tage valg i en mere bæredygtig retning, vælger de leverandører til, der kan hjælpe dem med det.

rich-media-3
Domicilet fra 2021 er bygget i træelementer. Foto: Tina Moesgaard.

- Der er visse byggerityper, der bliver sværere og sværere at bygge, fordi beton med cement er meget CO2-tungt. Derfor tror jeg på, at der nok skal komme mere og mere træbyggeri, siger Frants Sørensen.

Derfor kan blandt andet domiciler, lagerhaller og showrooms og alt derimellem, som virksomheden bygger, opføres med træelementer som alternativ til betonelementer og eller stålelementer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg er medejer af Jysk Element, som producerer de træelementer, vi bruger. Så jeg har selvfølgelig også en interesse i at få nogle elementer ud over rampen. Det er egentlig også derfor, jeg er gået med, siger han.

En tilvænningssag

Firmaet fra Aulum har også kunder, der hverken er store eller børsnoterede. Der er tendensen omkring mere bæredygtige valg mindre udtalt.

- Vores kundesegment skal vænnes til, at man arbejder i en mere bæredygtig retning. For det er ikke billigere. Træbyggeri er næsten den samme pris som at bygge med betonelementer. Så der er stadig mange, der vil have betonelementer, siger Frants Sørensen.

Tscherning er blandt finalisterne til Renoverprisen 2024

Se også:

Tscherning er blandt finalisterne til Renoverprisen 2024

Af den grund satser firmaet ikke udelukkende på deres træbyggerier. For efterspørgslen er ikke til det endnu.

- Vi vil gerne prøve at trække folk i den grønne retning, men vi vil ikke gå glip af en handel. Så hvis kunden vil have et betonbyggeri, kan vi selvfølgelig også bygge det, siger han.