Lyt til artiklen:

Gorm Hansen holder stationsområde oven vande

00:00
Hastighed: ???x
03:56

I foråret tog Gorm Hansen A/S fat på en stor opgave, som entreprenøren har vundet for Ringsted Forsyning og Ringsted Kommune med at skybrudssikre Ringsted stationsområde. Opgaven omfatter først og fremmest kloakseparering på vejene Søgade, Fynsgade, Sjællandsgade, Brogade, Vilhelm Andersensvej, Vestervej, Jernbanevej, Korsevænget og på selve stationsforpladsen.

- Men derudover er der en lang række andre anlægsdiscipliner som blandt andet udskiftning af en hel del fjernvarme, vandledning, brønde, stik, fortove, vejkasse, asfalt og terrænregulering. Og så skal vi lave et stort regnvandsdepot samt nogle regnvandsbede, fortæller formand Danni Honoré fra Gorm Hansen A/S til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Større maskinpark

Han står i spidsen for et team fra Gorm Hansen på 15 personer. Entreprenøren har samtidig hyret underleverandører ind til en række af opgaverne, blandt andet asfaltarbejde og strømpeforing.

- Det er ikke noget, vi selv beskæftiger os ret meget med, så der hyrer vi eksperter. Til gengæld er vi rigtig gode til kloak, fjernvarme og alt gravearbejde, fastslår han.

Gorm Hansen A/S ansætter ny administrerende direktør
Se også:

Gorm Hansen A/S ansætter ny administrerende direktør

Til udførelse af projektet har Gorm Hansen medbragt en større maskinpark, bestående af fire gravemaskiner på henholdsvis 9, 14, 26 og 35 tons, tre dumpere og en enkelt Volvo L60 gummiged.

Maskinparken på projektet i Ringsted består af tre dumpere, fire gravemaskiner og en stor gummiged. Foto: Torben Jastram.
Maskinparken på projektet i Ringsted består af tre dumpere, fire gravemaskiner og en stor gummiged. Foto: Torben Jastram.

Fokus på kommunikation

Arbejdet tog så småt sin begyndelse lige efter Påske, og Gorm Hansen vil være på opgaven de næste to-tre år.

- Vi kan naturligvis ikke lukke helt ned for trafikken i området, hvor der ud over en travl station med både tog og busser også er en stor skole og mange erhvervsdrivende. Derfor har vi delt arbejdet op i 16 etaper. På den måde minimerer vi generne for de mange brugere og beboere, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra start har kommunikation og dialog med beboerne været i fokus.

- Sammen med bygherre har vi gjort meget ud af at tage en god dialog med både erhvervsdrivende, busselskaber og institutioner, hvor vi har præsenteret dem for tidsplanen, fortæller formanden.

Udfordringer forude

P.t. arbejder entreprenøren på deletape 2, som består af hovedkloak, fjernvarme- og vandledninger, sætning af nye kantsten, vej og nye fortorve på dele af Vestervej. Desuden afsluttes arbejde på Korsevænget med nye fortorve, vejkasse og asfaltarbejde.

Arbejdet i fuld gang på etape 2 på Vestervej. Foto: Torben Jastram.
Arbejdet i fuld gang på etape 2 på Vestervej. Foto: Torben Jastram.

- Det går rigtig godt her, og foreløbig holder vi fint tidsplanen. Senere kommer der nogle mere udfordrende opgaver, blandt andet når vi skal i gang med den travle rundkørsel, men det klarer vi også, siger Danni Honoré.

I alt skal der laves ca. fem kilometer hovedledning, 80-100 skelbrønde og lige så mange hovedledningsbrønde. Dertil kommer masser af renoveret fjernvarmeledning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Formand Danni Honoré står i spidsen for Gorm Hansens team på 15 personer på projektet - herunder 3 anlægsstruktør-lærlinge. Foto: Torben Jastram.
Formand Danni Honoré står i spidsen for Gorm Hansens team på 15 personer på projektet - herunder 3 anlægsstruktør-lærlinge. Foto: Torben Jastram.

- Noget af det lidt mere udfordrende kommer, når vi skal udskifte en række meget dybe brønde undervejs. Og så bliver det også en omfattende opgave, når vi skal etablere det store regnvandsdepot, som kommer tæt ved stationen. Her skal vi ret langt ned, forklarer formanden.

Roskildeentreprenør øger overskud markant
Se også:

Roskildeentreprenør øger overskud markant

Godt lærlingeprojekt

Med så mange forskellige discipliner indeholdt i samme projekt, er det oplagt at tilknytte nogle lærlinge til projektet. Det har Gorm Hansen naturligvis også gjort.

- Vi har tre af vores egne anlægsstruktør-lærlinge tilknyttet opgaven, og det er vi rigtig glade for. Dels er de dygtige og flittige, dels er det et fantastisk lærlingeprojekt, fordi det indeholder rigtig mange forskellige elementer fra vores dagligdag, fortæller uddannelses- og kommunikationschef Jonas Vestergaard, Gorm Hansen A/S.