Lyt til artiklen:

Første i Danmark: MIS investerer i Kleemann nyheder

00:00
Hastighed: ???x
01:50

I løbet af andet halvår lander de første eksemplarer af de nye Kleeman knusere, MR 100 NEO og MR 130 Pro, på dansk grund. Importøren Wirtgen Danmark har allerede solgt dem til knuseentreprenøren MIS Recycling. For førstnævnte drejer det sig om den fuldelektriske udgave med betegnelsen MR 100 NEOe.

- MR 100 NEO er en mobil impactor, som kan leveres som diesel direct eller diesel electric. Vægten lander på 30-38 ton, alt efter optioner, fortæller Kim Mikkelsen, der er ansvarlig for salget af Kleemann hos Wirtgen Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Adm. direktør Martin Henriksen og driftsdirektør Henrik Hvid fra MIS Recycling var for nylig i Tyskland for at se den nye MR 100 NEOe. Foto: Kim Mikkelsen.

En gigant

Den anden nyhed, som MIS også har investeret i, er Kleemanns største knuser i serien, MR 130 Pro. Anlægget er diesel elektrisk og vejer godt 80 tons.

En anden Kleemann nyhed, der kommer til Danmark lige efter sommerferien, er det mobile screeningssystem MSS 502 IVO. Det kompakte anlæg har en generøst dimensioneret fodertragt, et sigteareal på 5,4 kvadratmeter i to dæk og et bredt hovedudløbsbånd, som sikrer en rigtig god materialegennemstrømning.

Nåede ikke E&H

Kleemann sigterne udmærker sig også ved at underdækket er bananformet, hvilket sikre en bedre fordeling af varen, og dermed en renere sortering, siger Kim Mikkelsen og tilføjer:

- Vi havde håbet, at vi kunne få den med til E&H, men det kunne desværre ikke lade sig gøre at få leveret så tidligt. Men nu lysner det, og jeg er ret sikker på, at vi har modellen hjemme engang i sensommeren, siger han.