Lyt til artiklen:

Dårligt vejr er Panther vejr

00:00
Hastighed: ???x
02:55

De fleste besøgende ved demo-området under E&H-messen i juni fik set larvebåndsdumperen i aktion. Især hvis man besøgte messen om lørdagen, for den regntunge dag gav særdeles fedtet føre, hvor demomaskinerne stort set holdt stille. Altså lige med undtagelse af Prinoth Panther T14R, som ikke giver op på grund af lidt dansk sommerregn.

- Det er en stærk maskine, som er meget anvendelig, når opgaven ligger lidt ud over det normale. For eksempel ved ekstremt fedtet føre eller ved kystnært arbejde ved for eksempel mole- eller digeopbygning, siger Lars Schmidt fra Wirtgen Danmark, som varetager salget af Panther herhjemme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er en stærk maskine, som er meget anvendelig, når opgaven ligger lidt ud over det normale.

Lars Schmidt, Wirtgen Danmark

- Desuden har den fabelagtige egenskaber på skråninger, både sidevejs og op og ned, hvor dumpere på dæk kan komme til kort, fastslår han.

Robust undervogn

Overrammen kan rotere uafhængigt af undervognen og gør således dumperen ekstremt manøvredygtig. Maskinen drives af en Caterpillar dieselmotor på 205kW. Den klarer en nyttelast på 15 tons og kan køre op til 13,5 kilometer i timen.

rich-media-3
Foto fra video: Jørgen Ahler.

Den robuste undervogn med bælterne tilpasser sig nemt ujævn jord, hjulspor og grøfter under alle vejrforhold.

Den rummelige kabine i Panther er komfortabel. Rat- og pedalkørselssystem er mere ergonomiske og spiller ind for at holde operatørerne komfortable hele dagen. Standard klimaanlæg og rummeligt bredt førerhus holder maskinføreren fokuseret og frisk.

- Der er fra kabinen virkelig godt udsyn, og de påmonterede kameraer giver samtidig godt overblik til sider og bagud, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kan fjernstyres

Som noget nyt tilbyder Prinoth nu fjernbetjening til Panther, så operatøren for eksempel kan sidde inde i sin gravemaskine og betjene larvebåndsdumperen. Det er især en fordel, hvis Pantheren arbejder på steder, hvor førerens komfort og måske også sikkerhed kan være lidt udsat. Samtidig betyder det, at en mindre opgave med både gravemaskiner og dumper snildt kan løses af en enkelt maskinfører.

Fjernbetjeningen har en rækkevidde på 100 meter og kan klare ti timer på en opladning.

Lars Schmidt oplyser, at Wirtgen Danmark har solgt en stribe Panthere til forskellige aktører i udlejningsbranchen.

- Men i virkeligheden kan de fleste entreprenører få stor glæde af Pantheren. Mange oplever jævnligt, at de almindelige dumpere kører fast og arbejdet må midlertidigt indstilles. Det undgår man med larvebånds-dumperen, og man slipper endda for køreplader, fastslår Lars Schmidt.

Han oplyser, at Prinoth nu også tilbyder en lillebror til T14R. Den hedder T9R, laster 11 tons og kører med 13 kilometer i timen.