Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
M.J. Eriksson afleverer 75.000 kvm. havneudvidelse
For nylig kunne entreprenøren M.J. Eriksson sammen med samarbejdspartnerne Vordingborg Havn, Norecco og Arcadia eFuels indvie første etape af den store havneudvidelse. Den er på 75.000 ud af i alt 210.000 kvadratmeter.
Det samlede projekt består af 1.460 meter stendæmning, en hel del uddybning, 20 hektar depotområde, 151 meter nyt kajanlæg med fendere, stiger og pullerter samt 525 meter adgangsveje.

- Vi har brugt overskudsjord fra forskellige byggepladser rundt omkring på Sjælland, som vi har benyttet til havneudvidelsen. Vi har ved udgangen af juni modtaget i alt 1,1 millioner tons overskudsjord ud af 2,2 millioner tons jord, fortæller projektchef, Dennis Laursen.
Han tilføjer, at Port of Vordingborg og M. J. Eriksson har haft et yderst godt samarbejde.
- Vi ser frem til at fortsætte det gode samarbejde de næste par år, hvor vi går i gang med fase 2, og det resterende 135.000 kvadratmeter havneareal, siger han.

Havneudvidelsen spiller b.la. en vigtig rolle i Arcadia eFuels store grønne brændstof projekt. De planlægger at etablere et stor skala produktionsanlæg af Co2 neutralt brændstof til fly - også kaldet Power-To-X.