Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Vejdirektoratet gør klar til milliardtvist med italiensk entreprenør
Konsortiet SBJV, hvor italienske Itinera ejer 99,99 procent, lider ifølge dem selv enorme tab på byggeriet af det, der bliver Danmarks tredjelængste bro - den ny Storstrømsbro med en længde på cirka fire kilometer.
De store tab og forsinkelser på projektet skyldes, mener SBJV, ændringer i design og andre forhold hos bygherren, Vejdirektoratet, og derfor har man anlagt en voldgiftssag. Her kræver det italienske konsortium 3,4 milliarder kroner af staten i en voldgiftssag.
Den tvist søger Vejdirektoratet nu rådgivere til, skriver Licitationen
Vejdirektoratet har lavet et udbud på indkøb af teknisk bistand og rådgivning, som skal bruges i forbindelse med voldgiftssagen. Ifølge byggemediet er kontrakten en rammeaftale på op til fem millioner kroner.
Den samlede pris for Storstrømsbroen lød oprindeligt på 4,7 milliarder kroner. Her er nedtagningen af den gamle bro dog også medregnet.
SBJV's entreprisesum er på omkring to milliarder kroner. Vinder de voldgiftssagen, skal de 3,4 milliarder kroner lægges oveni den sum.