Lyt til artiklen:

Mange maskinindkøb hen over sommeren

00:00
Hastighed: ???x
02:13

Der er godt gang i anlægsarbejdet rundt omkring, og det smitter af på udlejerne som blandt andet Industrivejens Maskiner.

- Vi har købt temmelig meget ind den seneste tid. Blandt andet benyttede vi E&H til at lave en større handel med Zeppelin, mens vi også har fået nye maskiner fra Volvo, fortæller indehaver Lasse Holsko til Maskinteknik.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mange nye Catte

Hos Zeppelin blev der bestilt en lang række Cat gravemaskiner, som er det største mærke hos Industrivejens Maskiner. Der er tale om en hjulgraver, to stk. 30 tons gravemaskiner, to stk. 15 tons gravemaskiner og en række mindre modeller.

- Desuden fik vi tidligere i maj leveret to Cat 323'ere med lang arm. De er meget populære, og med de to nye kan vi nu tilbyde dem fra alle vores afdelinger, tilføjer han.

Udlejer kan række længere

Se også:

Udlejer kan række længere

Fem nye Volvo læssere

Fra Volvo - det næststørste mærke hos udlejeren - er der i foråret leveret fem nye L90 læssemaskiner, endda på samme dag. De nye læssere skulle erstatte fem ældre modeller, som udlejeren selv havde solgt videre.

rich-media-3
De fem nye L90'ere blev leveret samme dag. Arkivfoto: Volvo Entreprenørmaskiner.

Da Maskinteknik er på besøg hos Lasse Holsko hjemme på Hvoruptorp i Nørresundby sidst i juli, har han travlt med at arrangerer hjemtransport af to dumpere, som virksomheden har fundet i England. De er nu klar til afhentning på havnen i Esbjerg.

- Der sker hele tiden noget, og vi har konstant brug for maskiner. Men det er jo en god ting, for det beviser, at både vi og branchen har travlt, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny fynsk lokation

Indehaveren fortæller desuden, at den fynske afdeling ved Langeskov flytter til ny lokation.

Udlejer sparker nyt liv i gammelt teglvæk

Se også:

Udlejer sparker nyt liv i gammelt teglvæk

- Vi har købt en rigtig god grund ved Aarup helt ud til motorvejen, hvor vi regner med at slå dørene op lige efter nytår. Desuden har vi etableret en lille udstillingsplads/depot ved Køge, som fungerer som en slags blikfang for vores nyeste afdeling på Sjælland, som åbnede ved Orebo ved Sorø for et år siden, siger Lasse Holsko til Maskinteknik.