Lyt til artiklen:

Motorvejsbro får overhaling

00:00
Hastighed: ???x
02:03

Hen over sommeren sørger seks medarbejdere fra CG Jensens division Anlæg Vest for, at en ældre, fynsk motorvejsbro igen kan klare ærterne.

Broen får blandt andet have et nyt lag beton, nye kantbjælker, nyt autoværn, ny fugtisolering og ny asfalt og kunststofbelægning på fortove.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er helt klart kendt arbejde - og vi ved fra dag ét, hvad vi skal. Det er dog altid spændende - når man åbner sådan en gammel bro - at se, hvordan den så har det indenunder. Det tyder indtil videre heldigvis på, at broen har det godt, fortæller projektleder i CG Jensen i Anlæg Vest, Jesper Juel Pedersen.

Motorvejs-logistik er løst

Selvom det er en ganske lille støbning - og generelt mindre arbejder, der venter forude, så kræver det dels et anseeligt beregningsarbejde i forhold til broens bæreevne og stilladsopsætning - og dels et større arbejde i forhold til afspærringer.

- Broen er placeret tæt på en til- og afkørsel ved motorvejen og der er ikke rigtig plads til et reelt byggepladsområde. Vi må derfor etablere byggeplads ved et nødspor og en rabat, hvor der så heldigvis er god plads. Vi har sørget for en sikker afskærmning, så vi er synlige for bilister og så vi kan arbejde sikkert inde bag afspærringen, forklarer projektlederen.

rich-media-2
Pressefoto.

Entreprenøren har opstartet arbejdet, hvor en af de første opgaver var at bore nye stritter i brodækket. Derefter handler det om at skære kantbjælker af langs broen, før de nye skal støbes - og sideløbende er man ved at beregne brostilladset.

- Det er en god årstid at lave arbejderne på, hvor vi får en god kvalitet i udførelsen, siger projektleder i Anlæg Vest, Jesper Juel Pedersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CG Jensen udfører arbejderne for Vejdirektoratet. Det forventes, at broen står færdigrenoveret ultimo oktober.