Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Munck Gruppen indgår samarbejde med forsyningsvirksomhed på Grønland
Nukissiorfiit og Munck Gruppen har indgået et samarbejde, som blandt andet skal mindske CO2-udledningen i Ilulissat med cirka 2.502 tons CO2.
Helt konkret går samarbejdet ud på at sikre en grøn energiforsyning til Munck Gruppens personalecamp, svejseværksted samt asfaltværk, som er aktivt på grund af byggeriet af den nye kommende internationale lufthavn i Ilulissat.
- Vi er i Nukissiorfiit meget glade over, at det er lykkedes at indgå et tæt samarbejde med Munck Gruppen i Ilulissat. Vi har overskudsenergi til rådighed i Ilulissat, som Munck Gruppen, som ny kunde, nu vil anvende - det er godt for klimaet og ikke mindst for Ilulissat. Samarbejdet er lykkedes og er en succes, fordi begge parter har samarbejdet målrettet med at skabe infrastrukturen, så projektet kunne lykkedes til gavn for den grønne dagsorden. Dette er en succeshistorie for Nukissiorfiit, som også kommer en af vores samarbejdspartnere til stor gavn, siger energidirektør, Cicilie Senderovitz.
Samarbejdet betyder en forventet besparelse på cirka 836.376 liter olie, omregnet til cirka 2.502 tons CO2.
Hos Munck Gruppen er der også glæde over samarbejdet. Senior Project Manager hos Munck Gruppen, Rasmus Schmidt-Petersen udtaler:
- Vi er meget tilfredse med samarbejdet med Nukissiorfiit, og at det nu er blevet muligt at slukke for dieselgeneratorerne ved vores camp i Ilulissat. Det betyder, at vores medarbejdere vil opleve mindre støjgener og bedre luftkvalitet, og at vi mindsker vores CO2-udledning for projektet i Ilulissat drastisk. Samarbejdet med Nukissiorfiit taler således godt ind i Munck Gruppens overordnede fokus på at nedbringe vores CO2-udledning, og bidrage til en bæredygtig fremtid for samfundet, vores medarbejdere og klimaet.
Indgåelsen af samarbejdet med Munck Gruppen i Ilulissat er ét projekt i rækken af flere elektrificeringsprojekter, som Nukissiorfiit i disse år arbejder intenst med. Nukissiorfiit har fokus på afsætning af grøn energi i Ilulissat, hvor der i dag er overskudsenergi fra vandkraften og i Nuuk, hvor der med den fremtidig udvidelse af vandkraftværket i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat også vil være overskudsenergi.