Lyt til artiklen:

CG Jensen afleverer Hvidovre Havn

00:00
Hastighed: ???x
01:18

- Det har været fuldstændig fantastisk. Projektet har indeholdt alt, hvad vi arbejder med i vandbygning lige fra spuns, stensætning, udførelse af molehoved, anker, afvanding, kloak og strøm, fortæller formand i CG Jensen Anlæg Vest, Jens Per Wurtz, der sammen med syv medarbejdere har arbejdet i vind og vejr for at realisere projektet. Også på dage, hvor en høj vandstand har udfordret arbejderne.

- Det har været en spændende sag, hvor vi har kunnet arbejde i dybden. Vi har pillet hele havnefronten ned og ti meter ind for så at bygge det hele op igen, opsummerer formanden om renoveringen af den i alt 468 meter lange kajfront.

Artiklen fortsætter efter annoncen

CG Jensen afleverer havnen i dag fredag - endda lidt før tid. Resultatet kan nydes af alle på den nye, runde bænk, som to CG Jensen medarbejdere har udført på 12 arbejdsdage.

- Vi har haft et fantastisk samarbejde med bygherren. Når man starter med den gode tone og lytter til hinanden, så slutter det også godt, siger formand Jens Per Wurtz.

rich-media-2
Den fine, runde bænk som CG Jensens medarbejder har kreeret. Foto: CG Jensen, Per Baggesen.