Når gamle byggematerialer, der måske har 50 år på bagen, bliver pillet ud af konstruktioner, hvad gør man så med dem, når man ikke kender materialernes styrke og holdbarhed som ved nye materialer.

Det skal et nyt forskningsprojekt forsøge at besvare. For genbrug i byggebranchen er et yderst vigtig led i den grønne omstilling.

Det skriver Aarhus Universitet Technical Sciences, som leder projektet med Lunds Universitet i Sverige, i en pressemeddelelse

- Vi er nødt til at betragte bygninger som materialebanker: Hvad findes der af materialer og moduler i en given bygning, og hvordan genbruger vi dem, når tiden er inde? Men modsat nye materialer, hvor der typisk er en producent, der garanterer en kvalitet, så er det ikke sikkert, at der lige er en stemplet godkendelse af en komponent, der er udtaget fra en gammel bygning.

- Her er vi nødt til at lave en form for test for at sikre passende kvalitet, for eksempel tilstrækkelig styrke, stivhed og holdbarhed, men hvordan gør vi det på en måde, der ikke medfører en stor ekstraregning? Det er nogle af de ting, vi kigger på i dette projekt, siger Lars Vabbersgaard Andersen, professor ved Institut for Byggeri og Bygningsdesign på Aarhus Universitet, i pressemeddelelsen.

Digitale tvillinger

Byggebranchen genererer i dag cirka 40 procent af samfundets samlede affald og står for en tilsvarende del af energiforbruget.

I enhver form for bæredygtig fremtid skal de andele mindskes betragteligt, og byggebranchen gemmer på et meget stort uforløst potentiale for grøn omstilling, lyder det.

Vi er nødt til at sikre, at genbrugsmaterialer ikke møder tekniske eller politiske barrierer, hvis det her skal fungere i stor skala.

Lars Vabbersgaard Andersen, Institut for Byggeri og Bygningsdesign.

Projektet, der går under navnet ASCEND, vil netop tage fat i det store potentiale og den store opgave, der ligger i at fremme genbrug i byggeriet, skriver Aarhus Universitet.

- Overordnet set er formålet med projektet at få hele byggebranchen til at tænke meget mere genbrug og meget mere regenerativt. Vi har endnu ikke særlig meget erfaring med at udtage byggematerialer fra eksisterende byggeri til genbrug i nyt, siger Lars Vabbersgaard Andersen.

- Nedbrydning i dag omfatter typisk brug af bulldozere, men det at lave en selektiv og skånsom nedbrydning af en bygning, hvor man få de rigtige ting ud i den rigtige rækkefølge, der sikrer både kvalitet og sikkerhed, er en væsentlig problemstilling, siger han.

Se også:

Kingo slår egen rekord i genbrug med nænsom nedrivning

Derfor skal der i projektet blandt andet udvikles digitale tvillinger for eksisterende bygninger, så man ved hjælp af digital kortlægning ikke kun designer bygninger i deres opførelsesfase, men også i deres nedbrydnings- og ombygningsfaser.

Mange barrierer

Der skal blandt andet også udvikles klassificeringsmetoder, hvor kvaliteten af genbrugsmaterialer og komponenter bestemmes af ikke-destruktive prøvningsmetoder, lyder det.

- Vi er nødt til at sikre, at genbrugsmaterialer ikke møder tekniske eller politiske barrierer, hvis det her skal fungere i stor skala. Sådanne barrierer er der rigtig mange af i øjeblikket, og rigtig meget har at gøre med, at genbrugsbyggerier vil involvere materialer, der måske har ændret egenskaber over årene. Et gammelt stykke træ opfører sig for eksempel ikke som et nyt. Og nybyg med såddanne materialer kræver ikke-standardiserede byggesystemer. Det strider mod de Eurocode-standarder, byggeriet skal følge i dag.

- Derfor kræver genbrugs-standarder i byggeriet en hel del politisk velvilje med for eksempel tilskud eller incitamentsordninger. For indtil vi når frem til det punkt i byggeriet, at de processer, der skal til for at genbruge byggematerialer, er blevet så velkendte, at de ikke fordyrer byggeriet - og at vi altså har en standard for den form for byggeri - er der en adgangsbillet, der skal betales fra den enkelte bygherre, siger professoren.

Se også:

Nedriver har skabt en "lille kultur" omkring klimaregnskab

Projektets samlede budget er på 3,8 millioner euro (28,4 millioner kroner), og det er støttet af EU's Interreg Øresund-Kattegat-Skagerrak (ÖKS) pulje.

Foruden de to universiteter deltager også en lang række danske og svenske aktører i projektet.